Når vi skriver, at vi har Danmarks bedste mobilnetværk med 4G-dækning, så er du ikke blot garanteret en god dækning i dit mobilabonnement – du får også en høj hastighed, når du surfer på din smartphone. Før i tiden var det kun muligt at køre på 3G-netværket, som primært er designet til at understøtte telefonopkald. Siden er vores mobiltelefoner blevet et af vores foretrukne medier at surfe og streame på, hvilket gjorde det nødvendigt med en opgradering af netværket, så det bedre kunne understøtte denne trafik. Det er her, 4G kommer ind i billedet. 4G er et langt hurtigere netværk end 3G, da det også understøtter trafik på internettet. Du vil derfor som bruger opleve, at websiderne loader hurtigere, når du benytter dig af en 4G-forbindelse kontra en 3G-forbindelse.
Benytter du dig derfor af internettjenester på din mobil, så vil et mobilabonnement med 4G-dækning være det optimale for dig. Vælger du at have mobilabonnement hos os, skal du ikke bekymre dig om hastigheder på mobilnetværket. Vi har den bedste 4G-dækning i landet, så hos os er du godt dækket ind.
Det kan være svært at finde ud af, hvilket mobilabonnement du skal vælge. Vi har derfor lavet denne guide, der hjælper dig med at afdække dit behov, så du nemmere kan vælge det mobilabonnement, der passer bedst til dig.
Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du helst vil have et mobilabonnement, der er en pakkeløsning med fast indhold af tale, SMS og data, eller om du hellere vil betale for lige præcis det forbrug, du har. Langt de fleste vælger en pakkeløsning, da forbruget hurtigt løber op, hvis ikke prisen er fast, og der derfor skal betales pr. minut, pr. SMS og antallet af GB, og det derfor ikke kan betale sig. Samtidig giver det fleksibilitet i hverdagen, at forbruget kan variere, uden at regningen gør det.
Der er dog nogle af vores kunder, der har så lavt et forbrug, at det bedre kan betale sig blot at betale for det, de bruger.
Med Fullrates basisabonnement betaler du pr. minut, du taler, og det antal SMS'er og MMS'er du sender.
Alle vores mobilabonnementer, med undtagelse af Fullrates basisabonnement, inkluderer fri SMS og MMS. Det vil sige, at du kan sende lige så mange, du har lyst til – uden at skulle frygte en høj regning i slutningen af måneden. Her behøver du derfor ikke at overveje, hvor mange du sender på en gennemsnitlig måned, da du bare kan slå dig løs.
I vores mobilabonnementer finder du både abonnementspakker, der har et antal begrænsede timer, du kan snakke, men du finder også mobilabonnementer med fri tale. Er der begrænsning på antallet af timer, betyder det, at du skal holde dig inden for dette antal for ikke at skulle betale ekstra. Her er det derfor nødvendigt, at du overvejer dit normale forbrug. Snakker du kun maksimalt et par timer om måneden, eller hænger du hele tiden i røret? Snakker du meget, så vil vi anbefale et mobilabonnement, hvor du har fri tale. Så kan du snakke til ørerne falder af uden at kunne mærke det på regningen.
Data, også kaldet GB, er efterhånden en normal del af ethvert mobilabonnement. Vi er ingen undtagelse. Alle vores mobilabonnementer, på nær Fullrates basisabonnement, har et bestemt antal GB med i abonnementspakken. Her kan det for nogle være svært at finde ud af, hvad behovet er – for hvor mange GB bruger man om dagen, og hvad koster en tur på Facebook i GB?
Dit dataforbrug bliver udregnet i megabit – også betegnet MB-data. Hver gang du sender en mail, surfer på nettet eller streamer, bruger du nogle MB-data. Nogle eksempler er, at du har brugt omkring 2,5 MB, hvis du har sendt 100 mails, mens du godt kan komme op på 1GB, hvis du streamer en times Netflix i høj kvalitet. Er du derfor typen, der primært bruger din smartphone til at sende mails, surfe på nettet og måske høre lidt musik, så kommer du langt med 15 GB. Streamer du masser af film og serier på farten, så er behovet sandsynligvis større, og du bør vælge et mobilabonnement med flere GB inkluderet.
Hos os skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt hastigheden på dit mobilnetværk er høj nok. Vi tilbyder 4G på alle vores mobilabonnementer, uden at du skal betale ekstra, så hastigheden er helt i top.
Med 4G kan du opnå hastigheder på op til 71m/bit download - det er hurtigt!
Rejser du ofte? Og vil du gerne have mulighed for at bruge din telefon, mens du er i udlandet? Så skal du gå efter et af vores EU-mobilabonnementer. Det betyder nemlig, at du kan bruge nogle af dine GB i 36 europæiske lande og snakke med danske mobilnumre helt uden at skulle betale noget ekstra. Har du fx fri tale i dit mobilabonnement, så kan du fortsætte med at snakke løs, selvom du er på ferie i Europa.
Har du ikke behov for at bruge din telefon, når du er i udlandet? Så har du naturligvis også mulighed for at vælge et mobilabonnement, der kun kan bruges i Danmark. Her skal du blot være opmærksom på, at det ikke vil være muligt at få signal i udlandet.