Commercial Manager til Fullrate Mobil

100% ansvarlig for Fullrate Mobil

 
Har du ambitioner, drive og lyst til at drive Fullrates mobilforretning fremad? Så er du måske vores nye kollega i Fullrate Commercial Management. 
 

Fullrate Commercial Management

Teamet består af tre medarbejdere med ansvar for at lede og designe udviklingen af Fullrates B2C portefølje indenfor mobil, mobilt bredbånd, bredbånd og TV. Vi har et åbent arbejdsmiljø, hvor sparring og samarbejde indenfor teamet og med de øvrige afdelinger i Fullrate er essentielt for succesrig eksekvering. 
 
Stillingen omfatter produktudvikling og analyse, prissætning og go-to-market for mobiltelefoni og mobilt bredbånd og det samlede ansvar for, at Fullrate leverer på de aftalte resultater for mobilforretning. Opgaverne er varierende samt udfordrende, og der må forventes et vist arbejdspres op til deadlines.
 
Centralt for rollen er, at du tager selvstændigt ansvar, har gennemslagskraft og kan sikre eksekvering på baggrund af velbegrundede beslutninger - også når det går stærkt, og der er mange stakeholders. Det forventes, at du brænder for den gode kundeoplevelse og besidder godt købmandskab. Endelig forventes det, at du evner at flytte vores mobilforretning i forhold til den repositionering og promise af vores brand – 100% PÅ - som lige er begyndt.
 
Som ansvarlig for Fullrates mobilforretning har du mulighed for at sætte et individuelt præg. Med den rette indsats og gode resultater kan stillingen danne et solidt fundament for din videre karriere. Fullrate er en del af TDC Group, derfor vil denne stilling samtidig eksponere dig på tværs af de mange forretningsenheder i Danmarks største teleselskab.
 
 

Fra analyser til kommercielle beslutninger 

Du er analytisk og fact driven i din fremgangsmåde, og formår at omsætte analyser og trends til konkrete anbefalinger, som der kan handles på. En væsentlig del af din succes vil afhænge af din evne til at identificere og agere på den langsigtede udvikling samt de kommercielle muligheder i et hurtigt omskifteligt marked.
 
I overblik omfatter dine hovedopgaver:
  • Løbende opfølgning på P&L-, salg- og churnudvikling samt igangsætning af relevante aktiviteter på baggrund heraf
  • Udarbejde konkrete porteføljer og kampagner til implementering og eksekvering
  • Fastsættelse af den strategiske retning for mobilporteføljen 
  • Drive udviklingsproces og prioritering i samarbejde med vores tekniske afdelinger
  • Sikre information om porteføljer, kampagner m.m. når ud til de relevante afdelinger i Fullrate
  • Levere input til vores finansprocesser

Dokumenterbare resultater fra telebranchen eller strategiarbejde

Din baggrund er en videregående uddannelse på kandidatniveau med topkarakterer suppleret med minimum 2 års erfaring fra en tidligere kommerciel stilling indenfor telebranchen, et management konsulenthus eller en strategifunktion i en større koncern, hvor du har leveret dokumenterbare resultater. 
 
Du skal være analytisk skarp og god til at forvandle kvantitative data til indsigter og vurdere, hvad der er realistisk at gennemføre samt skaber den gode kundeoplevelse. Du har samtidig en god forståelse for både det gode købmandskab og det strategiske arbejde, der ligger bag en god forretningsmodel. Sidst, men ikke mindst, har du en naturlig interesse for teknologi, telco og medier.
 
 

Ansøgning og kontakt

Ansøgning og spørgsmål til opslaget kan rettes til Peter Goltermann, Afdelingschef, Fullrate Commercial Management, på pgo@fullrate.dk eller 30 688 832.
 
Ansøgningerne vil løbende blive taget i betragtning.