OnePlus 7 Pro: Stor mobiloplevelse med fortræffelig skærm
15. juli 2019
OnePlus 7 Pro lander på 9,25/10
PLUSSER
- Displayet
- Premium design med pop-kamera
- Virkelig god vibrationsmotor
- Prisen
- Batterlioplevelsen
- Vanvittig hurtig
- Fedt overlay på Android 9
MINUSSER
- Manglende IP-certificering og jackstik
- Glat
- Mangler trådløs opladning
- Kameraet
Velkendt, Lækkert design med surprise
Det er altså en mobil til store hænder, og har du ikke det, vil jeg anbefale et cover for at få et bedre greb. Det følger heldigvis med i salgsæsken.
Et hak bedre
Jeg har testet den blå version af OnePlus 7 Pro, der har et mat og changerende look på bagsiden. Foran har mobilen et display, der går fra kant til kant og fra top til bund, og det betyder, at hullet til frontkameraet er væk. I stedet har OnePlus valgt en pop op-løsning, hvor frontkameraet kommer op, når du har brug for det. Det ser mega blæret ud, når du lige popper det op for at tage en selfie. Ifølge OnePlus kan du hæve og sænke kameraet minimum 300.000 gange, og mon ikke det burde være nok til et par selfies.Som en lille ekstra feature sænker kameraet sig selv, hvis mobilen registrerer et pludseligt fald. Så skulle du være så uheldig at tabe telefonen, er kameraet mindre udsat. Det er smart tænkt af OnePlus. Og det virker!
Virkelig god vibrationsmotor
Tidligere har vibrationsmotoren i en OnePlus været en tam oplevelse, og det har været et punkt, der virkelig har adskilt OnePlus fra konkurrenterne. Men i OnePlus 7 Pro er der virkelig kælet for denne funktion. Motoren er nu kraftigere og mere responsiv, hvilket tydeligt mærkes, når du navigerer i mobilen og skriver på tastaturet. Det er en fornøjelse, at der er blevet justeret her.Mangler IP68-certificering og jackstik
Det fede motoriserede frontkamera-setup har dog også en pris. OnePlus 7 Pro har ikke IP-certificering, som er en standard, der fortæller, hvor modstandsdygtig mobilen er for vand og støv. Der har været skriverier på nettet, hvor folk skriver, at mobilen kan tåle vandsprøjt, men det er ikke noget, jeg vil anbefale dig at kaste dig ud i, før det eventuelt skulle blive gjort officielt med en IP-rating.Et andet mærkbart minus er det manglende jackstick i OnePlus 7 Pro. Så skal du høre musik uden at genere alle omkring dig, må du anskaffe dig et par hørebøffer med Bluetooth-opkobling. Du får nemlig heller ikke jackstick-til-USB-C-adapter eller et headset med i salgsæsken. Det manglende jackstick giver dog plads til et større batteri til at trække det store display, som OnePlus 7 Pro er forsynet med.
Display med ekstraordinær størrelse og kvalitet
Modsat normale displays på 60hz har OnePlus 7 Pro et 90hz-display med hurtigere opdateringshastighed. Det gør bevægelser på skærmen mere flydende; især ved scrolling og gaming. Samtidig er farverne skarpe, der er fine kontrastforhold, og sort er sort. Det er en super lækker skærm, der er en fornøjelse at bruge.

Indbygget fingeraftrykslæser i skærmen
Stereolyd - langt om længe
Beyond the speed you need
De fleste toptelefoner i dag leverer en rigtig fornuftig hastighed uden for mange pauser og lag. OnePlus 7 Pro er bare lige det hurtigere end alle de andre. Den er forsynet med nyeste high end-processor fra Qualcomm, SnapDragon 855. Sammen med 6GB ram, skærmens hurtige opdateringshastighed og OnePlus’ eget overlay på Android, så kører alting vanvittigt hurtigt. Den er umulig at få i knæ eller til at hoste eller bøvse. Den leverer en snorlige performance, og alt kører upåklageligt.
Du kan få OnePlus 7 Pro i flere forskellige størrelser. Den jeg har testet er med 8 GB ram og 256 GB hukommelse, men du kan ligeledes få den med 6 GB eller 12 GB ram og 128 GB hukommelse. Du kan ikke udvide OnePlus 7 Pro med eksternt hukommelseskort.

Oxygen OS ovenpå Android 9 er en dejlig oplevelse
Jeg er stor tilhænger af den rene Android version, da det oftest giver en mere flydende design-oplevelse. OnePlus 7 Pro er udstyret med Oxygen OS, som den kinesiske producent selv udvikler. Det er meget tæt på den rene Android oplevelse, og den eneste tydelige forskel er kamera-appen. Derudover får du gesture-kontrol, smart-screenshot og smart tilstand, der via en fysisk knap giver dig ekstra muligheder for lydindstillinger.
Oxygen OS er min klare favorit, når der skal lægges noget oven på Android. Derudover er der jævnligt opdateringer med Oxygen OS, der inkluderer de nyeste Android sikkerhedsopdateringer.
Batterioplevelse langt over middel
Warp speed-opladning
Når du så plugger OnePlus 7 Pro i opladeren, går det også stærkt. Du oplader med warp-hastighed, og du går fra 0-100 på én time. Det er en imponerende opladehastighed og absolut blandt de hurtigste på markedet.
- 10 minutter: 25 %
- 20 minutter: 45%
- 30 minutter: 65%
- 60 minutter: 100 %
Godkendt kamera
Bagsiden af OnePlus 7 Pro er udstyret med et tre kameraer; det primære kamera på 48 MP wide-kamera, et telekamera på 8 MP og et ultra wide-kamera på 16 MP. Du har mulighed for at zoome op til tre gange med telelinsen, tage panoramabilleder med ultra wide-kameraet og tage flotte bokeh-billeder med sløret baggrund med det primære kameraer.
I dagslys tager kameraerne fornuftige billeder med godkendt kvalitet og detaljegrad. Der er ikke så meget blæs på farverne som eksempelvis Samsungs topmobiler, så sammenligner man billederne med Samsung Galaxy S10, fremstår billederne en anelse mere kedelige men til gengæld mere naturlige. Portrætfotos synes jeg har anelse rødligt skær over sig, og motivet fremstår derved let som rød i hovedet. Sløringen er dog helt fin.

Bedre low light-billeder
Billeder taget i lav belysning er også blevet bedre på OnePlus 7 Pro i forhold til forgængerne, men der er stadig lidt vej op til de store. Ved brug af nattefunktionen bliver billederne fornuftige, og der kommer ok med lys ind på billedet. Detaljegraden halter dog i forhold til fx Samsung Galaxy S10. Når det kommer til aftenbilleder, bliver OnePlus 7 Pro i den grad overhalet af andre topmodeller som fx Huawei P30 Pro. Men det er fedt at se, at OnePlus 7 Pro kommer tættere på konkurrenterne.Fin videokvalitet
Konklusion - Den bedste topmobil til prisen
OnePlus 7 Pro lander på 9,25 ud af 10.
Se vores mobiludvalg
Hos Fullrate opdaterer vi jævnligt vores webshop med de nyeste smartphones.
Læs også:
Udløbet Kodeord
Din adgangskode er udløbet. For at logge ind skal du oprette en ny.
Indtast venligst det kundenummer og email-adresse du har registreret hos os.
Anmodning Sendt
Du vil inden for kort tid modtage en
e-mail, hvor du kan nulstille dit kodeord.