lANGSOM COMPUTER? 
3 tips til at gøre din computer hurtigere 

Af Lasse Schou Rasmussen | Redaktionen

14. januar 2020

Oplever du at din computer arbejder langsommere end den førhen har gjort? Så er forklaringen højst sandsynligt at du har for mange programmer og filer på din computer. Læs her vores 3 tips til at gøre din computer hurtigere. 

1. Ryd op på din harddisk 

Med tiden får de fleste gemt flere og flere programmer og filer på sin computer. Når du får fyldt godt op, så vil det ofte få betydning for din computers hastighed, altså den bliver langsommere. 

Du vil derfor kunne gøre den noget hurtigere blot ved at rydde op på din pc og slette filer og programmer, som bare ligger og fylder. 
 

Få en grafisk oversigt over hvad der optager plads på din pc

Har du Windows 10, så kan du fremtrylle en smart oversigt over de elementer, der optager plads på dine drev. 

  • Åbn indstillinger og klik på System
  • Klik derefter på Lager i venstre side 
  • Klik herefter på disken(e) og se hvad der optager plads 
  • Klik på kategorierne for at få udspecificeret hvilke mapper og filer, som sluger pladsen på dit drev 
Tip: Slå eventuelt "Lagerassistent" til og Windows vil automatisk fjerne midlertidige filer og indhold i papirkurven. 

2. Brug et optimeringsprogram 

Der findes forskellige programmer som kan hjælpe med at rense din pc for de små overflødige filer og programmer, som med tiden hober sig op i styresystemet og gør din pc langsommere. 

NB. Du skal dog være opmærksom på at vælge et anerkendt program, da der desværre findes en del scam-programmer, som kan give din computer virus. 

CCleaner er et anerkendt gratis program - download programmet her

3. Nulstil din computer (hvis alt andet ikke hjælper)

Hjælper det ikke at rydde op på computeren, så kan du som sidste udvej nulstille din pc. Her skal du dog være opmærksom på at du gendanner den til fabriksindstillinger og du mister alt hvad der er installeret og hentet ned på den. Så hvis din computer ikke kom med fx Office-pakken installeret, så vil du skulle installere den igen og det samme gælder fx spil. Så tjek om du ha programmerne liggende inden du går i gang, da det ellers kan blive en dyr affære. 

Før du går i gang, så skal du huske at sikkerhedskopiere dine vigtige filer, billeder mv. Dvs. du skal gemme ALLE de filer du vil gemme ned på en ekstern harddisk eller en online tjeneste såsom Dropbox. 

Læs Microsofts guide til at nulstille din pc her


 
 
 
 
 

Læs også:

Ferietips: Sådan tager du perfekte billeder med din smartphone

27 tips til din iphone 

Dødt batteri? 8 tips der får mobilen til at holde strøm hele dagen

Død batteri? 8 tips der får mobilen til at holde strøm hele dagen

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op