Få bedre søvn: Sådan undgår du blåt lys fra din mobil og tablet [TIP]

Ligger du også og kigger på din mobil eller tablet lige inden du skal sove? Eller har du lagt mærke til, at dine børn er urolige om aftenen, efter de har siddet med tabletten?

Der er mange beviser på, at lyset fra skærmen giver dårligere søvn. Skærmene på computere, tablets og mobiler har en højere koncentration af blåt lys ift. naturligt lys, og det blå lys påvirker niveauet af hormonet melatonin, der hjælper med til at gøre dig træt. I bund og grund opfanger hjernen det blå lys som et signal om, at den ikke skal til at sove.

Men det er nemt at undgå det blå lys.

Kimie Olsen | Redaktionen
Af Kimie Olsen | Redaktionen


Apple Night Shift

Apple introducerede med iOS 9 funktionen Night Shift. Night Shift ændrer skærmens farver efter et tidspunkt, du selv sætter. Du slår Night Shift til under Indstillinger > Skærm og lysstyrke > Night Shift. Når funktionen er slået til får skærmen en varmere, gullig farve. Har du opdateret til iOS 10, har du også hurtig adgang til at slå Night Shift til og fra via Kontrolcenteret, som du får frem ved at skubbe op fra skærmens nederste kant.

Apple Night Shift

Android nu med blåt-lys filter

Også på din Android enhed kan du undgå at blive påvirket af det blå lys. Med systemopdateringen Android 7.0 kom muligheden for at sætte blåt lys-filter til. Det gør du under Indstillinger > Skærm > Blåt lys-filter. Vil du have lidt flere indstillingsmuligheder, kan du også hente apps, der kan tilpasse lyset på skærmen, så farvespektret ikke påvirker din søvn negativt. En af de mest populære apps til dette er Twilight. Her kan du selv tilpasse lyset og hvis du indtaster, hvor du bor, vil programmet selv indstille lyset ift. solopgang og solnedgang. 

Vil du gerne mindske påvirkningen af blåt lys fra din computer, kan du tage et kig på F.lux.


 
 
 
 
 

Læs også:

SÅDAN OPSÆTTER DU SWIFTKEY PÅ DIN MOBIL [TIP]

SÅDAN OPSÆTTER DU SWIFTKEY PÅ DIN MOBIL [TIP]

5 gode råd til at beskytte din mobil [TIP]

5 gode råd til at beskytte din mobil [TIP]

Send
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp?

Ring mig op