Huskeliste: Alt du skal have styr på, inden du flytter
14. januar 2019
Står du midt i en flytning, ved du med garanti, hvor stressende det er. Der er mange praktiske ting, du skal have styr på, og det hele bliver hurtigt meget uoverskueligt. Vi har derfor lavet en huskeliste for at gøre din flytning så smertefri som mulig.
3 måneder før du flytter
Opsig dit lejemål
Hvis du bor til leje, er det vigtigt at opsige lejemålet i god tid. Oftest er du bundet i 3 måneder fra opsigelsen.
Få styr på målene i din nye bolig
Det kan være en god idé at måle op i god tid, så du er sikker på, at der er plads til den nye sofa med chaiselong.
1 måneder før du flytter
Meld flytning til folkeregisteret
Du kan tidligst melde flytningen fire uger før, du flytter og senest fem dage efter flytningen.
Meld flytning til din TV- og internetudbyder
Din TV- og internetudbyder skal informeres om din flytning. Sørg for at være ude i god tid, så du ikke risikerer at stå uden TV eller internetforbindelse, når dig og familien flytter ind på den nye adresse. Det kan tage op til fire uger at flytte internetforbindelsen til din nye adresse.
Tjek hvor hurtigt internet du kan få din nye adresse her.
Meld flytning til dine forsyningsselskaber
Det er vigtigt, at du meddeler dine forsyningsselskaber om din flytning. Glemmer du dette, kan du i værste fald risikere at skulle betale for el eller vand på din gamle adresse, efter du er fraflyttet.
Meld flytning til dine abonnementer
Det er måske ikke nødvendigvis det første, der falder dig ind, men husk endelig at melde flytning til alle dine abonnementer. Det ville være så ærgerligt, hvis din mad eller dine ugeblade blev leveret til din gamle adresse.
Meld flytning til din arbejdsgiver
Det er vigtigt, at din arbejdsgiver kender din adresse. Sender arbejdsgiveren eksempelvis en skriftlig opsigelse, risikerer du i værste fald at stå uden job uden at vide det.
Tjek dine skatteforhold
Skal du købe eller sælge fast ejendom? Får du længere eller kortere til arbejde? Eller skyldes flytningen skilsmisse? Alle disse ting kan have indvirkning på dine skatteforhold, så sørg for at holde SKAT ajour.
Tjek dine forsikringer
Flytter du i noget større eller mindre? Boligtypen har stor betydning for dine forsikringer, så kontakt dit forsikringsselskab og hør om dine muligheder.
Kontakt flyttefirma – eller dine stærke venner
En flytning klares sjældent alene så husk at skaffe hjælp, uanset om det drejer sig om familiemedlemmer, venner eller deciderede flyttemænd.
Begynd så småt at pakke dine ting i flyttekasser
Ting tager tid; og det gør det også at pakke et helt hjem ned. Husk derfor at starte i god tid.
UGEN OP TIL FLYTNINGEN
Aflæs og indberet forbrug
Husk at aflæs dine målere og sørg for, at det er indberettet til dine forsyningsselskaber.
Dobbelttjek alt
Er du nu helt sikker på, at du har husket det hele? Læs lige tjeklisten igennem endnu engang.
Læs også:
Udløbet Kodeord
Din adgangskode er udløbet. For at logge ind skal du oprette en ny.
Indtast venligst det kundenummer og email-adresse du har registreret hos os.
Anmodning Sendt
Du vil inden for kort tid modtage en e-mail, hvor du kan nulstille dit kodeord.