Er din internetforbindelse gearet til gaming? [esport]
27. december 2018
Er du til tempofyldte skydespil, strategiske fantasispil, eller er du bare vild med de nye dansetrin i Fortnite? Så er der uden tvivl en esportstitel, der kan opfylde netop dit behov. Spørgsmålet er bare, om din internetforbindelse kan følge med?
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du bør kræve af din internetforbindelse for at sikre den bedst mulige spiloplevelse.
Stabilitet er nøgleordet
Når du gamer online, er der en lang række ting, der kan påvirke din spiloplevelse. Først og fremmest bør du sikre, at internetforbindelsen er så stabil som mulig, så du ikke risikerer at blive skudt i CS:GO eller få scoret et mål imod dig i FIFA. Men hvad er en stabil forbindelse overhovedet, og hvordan kan du sørge for at gøre forbindelsen endnu mere stabil?
For at din forbindelse kan kaldes stabil, skal forsinkelsen mellem din router og den server, du forsøger at spille på, være så lille som mulig. Inden for gaming og esport kendetegnes denne forsinkelse som ”latency” eller ”ping”. Ping-værdien er altså den mængde tid det tager at sende informationer frem og tilbage mellem spilserveren og din enhed. Ping-værdien opgøres i millisekunder, og der ønskes en så lav ping som mulig. Jo lavere ping, jo mere stabil er din internetforbindelse.
Sådan får du den mest stabile forbindelse
Der er mange faktorer, der kan spille ind og påvirke din ping. En af de væsentligste er distancen mellem din router og spilserveren. Jo tættere du er på serveren, jo lavere vil din ping være. Af samme årsag foregår langt de fleste professionelle esportsturneringer over LAN; altså et lokalt netværk, hvor ping-værdien er tæt på 0. Dette skyldes, at turneringerne oftest bliver afholdt ved fysiske events, hvor spillerne er så tæt på spilserveren, at ping ikke er et problem.
Derudover bør du altid koble din enhed på internettet via et ethernetkabel, når du gamer online. En trådløs forbindelse er nemlig eksempelvis følsom over for antallet af brugere, der er koblet på. Du får med andre ord en forbindelse med højere stabilitet og bedre kvalitet ved at kable forbindelsen.
Esportgenrernes krav til din internetforbindelse
Som en guide til dig, finder du her en oversigt over, hvor store krav de forskellige esportsgenrer stiller til din forbindelse.Populære titler: Counter-Strike, Call of Duty, Battlefield, Overwatch, mm.
Krav til forbindelsen: Middel til høj.
Multiplayer Online Battle Arena (MOBA)
Populære titler: League of Legends, Dota 2, Heroes of the Storm, Heroes of Newerth, Smite.
Krav til forbindelsen: Middel.
Real-time Strategy (RTS)
Populære titler: WarCraft, StarCraft.
Krav til forbindelsen: Lav til middel.
Fighting games
Populære titler: Street Fighter, Super Smash Bros., Tekken, mm.
Krav til forbindelsen: Lav til middel.
Sports- og racerspil
Populære titler: FIFA, NBA2K, iRacing, F1, Project CARS, Rocket League, Madden mm.
Krav til forbindelsen: Middel.
Det betyder internethastigheden for din spiloplevelse
Mange tror, at man skal have en meget høj internethastighed for at kunne game online. Det er dog ikke altid tilfældet. Er du eksempelvis den eneste bruger, der er koblet på internettet, kan en hastighed på op til 50/2 mbit sagtens være tilstrækkeligt. Er I derimod flere, der skal kobles på den samme forbindelse, stilles der større krav til hastigheden. Derudover er hastigheden en faktor, når du downloader spil eller opdateringer til din enhed.Du kan læse mere om Fullrates forskellige bredbåndshastigheder her.
Læs også:
Udløbet Kodeord
Din adgangskode er udløbet. For at logge ind skal du oprette en ny.
Indtast venligst det kundenummer og email-adresse du har registreret hos os.
Anmodning Sendt
Du vil inden for kort tid modtage en
e-mail, hvor du kan nulstille dit kodeord.