Det smarte digitale hjem: Sådan kommer du i gang

Af Stephanie Brinch Italiano | Redaktionen

6. juni 2019

Danskernes hjem bliver mere og mere intelligente. "Smart Home", som det også kaldes i daglig tale, baserer sig på principperne for "Internet of Things" (IoT). Idéen er, at enheder i husstanden kan tale sammen via WiFi for derved at skabe et mere intelligent hjem, der gør hverdagen nemmere for dig og familien.

Forestil dig at lyset selv kan tænde og slukke ved brug af intelligente pærer, at radiatorerne selv sænker temperaturen om natten via smarte termostater, og at du via din smartphone kan tjekke sikkerhedsudstyret derhjemme, så du kan følge med i, hvem der kommer og går i dit hjem. Alt dette er muligt i et såkaldt Smart Home.

Hvis ikke du styrer dine Smart Home-enheder fra mobilen, kan du i langt de fleste tilfælde indstille enhederne til automatisk at tænde, slukke eller noget helt tredje på bestemte tidspunkter af døgnet. Alternativt kan du blot bede din stemmestyrede "Digitale Assistent" om det, hvis du har sådan en, og hvis den er sat op til de andre enheder.

Gør din hverdag nemmere med disse 5 Smart Home-løsninger

Synes du, det lyder spændende med Smart Home-løsninger, men ved du ikke helt, hvor du skal starte? Vi har nedenfor listet nogle bud på, hvordan du som nybegynder nemt og enkelt kan gøre dit hjem lidt smartere.

01

Google Home

 

Din personlige digitale assistent

Google Home er både en højtaler og en digital assistent. Du kan styre den med stemmen, og den fås både med dansk og engelsk tale. Den har mange smarte funktioner, men det bedste af det hele er, at du kan koble den op til dine forskellige Smart Home-enheder.

Brug fx Google Home til at afspille din sommer-playliste på Spotify eller bed den om at vise din yndlingsserie fra Netflix via Chromecast. Med et "Hey Google" reagerer Google Home, og du kan næsten bede den om alt. Du kan eksempelvis få dæmpet lyset i stuen, hvis den er sat op til dine Philips Hue-pærer, og så kan du bede den putte "mælk" på indkøbslisten eller spørge om vejrudsigten. Google Home er et rigtig godt fundament at have, hvis du gerne vil gøre dit hjem mere intelligent med forskellige Smart Home-enheder.

02

Philips Hue

 

Smart belysning og masser af stemning

Philips Hue er nok den mest kendte og udbredte serie af intelligente lyspærer. De smarte pærer fås i forskellige versioner. Vil du gerne kunne ændre stemningen i stuen, så kan du få en version med 16 millioner forskellige farvenuancer. Du kan styre lyset via en app på din smartphone og sætte et program op, der styrer lyset automatisk. Du kan fx indstille det til at tænde, når du er på ferie eller til at slukke hver dag kl. 22:30. Alternativt kan du bede Google Home om at dæmpe lyset i stuen blot ved at tale til den. Lyder det som noget for dig, så kan du komme rigtig godt i gang med et Philips Hue starter kit.

03

Netatmo Welcome

 

Gør dit hjem mere sikkert

Smart Home-teknologi kan også bruges til at holde styr på, hvem der kommer og går i dit hjem. Med smartkameraet fra Netatmo kan du følge med derhjemme, når du fx er på ferie eller vil se til hunden. Takket være revolutionerende teknologi genkender kameraet ansigter, og du kan derved eksempelvis få en notifikation, når dine børn kommer hjem fra skole. Kameraet kan også advare dig, når det ser en fremmed, som ikke er genkendt af kameraet.

04

Tado Smart Thermostat

 

Spar penge og hjælp klimaet

Tado Smart Radiator Thermostat er en win-win "klima-assistent". Den hjælper med at styre varmen derhjemme, så du kan opnå et mere komfortabelt indeklima. Samtidigt kan du bruge den til at undgå at fyre for gråspurvene, når vinduerne er åbne, eller når du ikke er hjemme. Det er både godt for klimaet og din pengepung. Du kan styre dine termostater via Tado-appen eller med stemmen, hvis den er sat op til fx Google Home.

05

Google Nest Hub

 

Nyhed fra Google

Få en digital hjælpende hånd med den splinternye interaktive Google Nest Hub - en smart stemmestyret skærm. Med Googles nyeste skud på stammen og den indbyggede Google Assistent er det super nemt at kontrollere hjemmets smarte enheder.

Via den 7 tommer store touchskærm kan du se dagens påmindelser, streame film og serier på Netflix, se optagelserne fra dit sikkerhedskamera, styre lys og termostater og meget mere.

Husk: Jo mere "Smart" dit hjem er, jo større krav stiller det til dit WiFi

"Smart Home" eller IoT-enheder skal kobles til internettet for at være "Smarte". I dag sker det oftest via din almindelige internetforbindelse vha. routerens WiFi-forbindelse. I takt med at du tilføjer flere og flere IoT-enheder til dit hjem, vil kravene til din WiFi-router også blive tilsvarende større.

Du kan derfor overveje, om du vil opgradere din router. Det kunne eksempelvis være en high-end router som fx Synology RT-ac2600. Den vil med sine væsentligt mere følsomme antenner og radio bedre kunne fastholde et stabilt link selv til de IoT-enheder, som måske sidder uhensigtsmæssigt i forhold til dit almindelige WiFi-setup.

Alternativt, hvis du begynder at få problemer med at dit WiFi ikke rækker helt ud til enheder placeret i den anden ende af huset, så kan du overveje at forlænge WiFi-signalet med en kvalitets-extender som fx Ubiquiti AC-LR ellr en Airties-løsning.

Derfor sættes der pres på dit WiFi

Da trafikmængderne i typiske IoT-enheder ikke er særlig store, er det egentlig ikke performance, der typisk kan blive en udfordring. Problemet er snarere, at IoT-enhederne kan have svært ved at opretholde en stabil forbindelse til internettet af to primære årsager:

1) Mange IoT-enheder benytter kun 2,4 GHz WiFi, da det er billigere at implementere, og dermed kan enhedernes internetforbindelse være presset af den megen støj, som 2,4 GHz ISM-båndet lider under.

2) En IoT-enhed har typisk en forholdsvis dårlig antenne på grund af pladsmangel inde i enheden og for at holde prisen nede. Det betyder, at enheden kan have svært ved at række hen til routeren, hvis der er mange forhindringer imellem de to.

Modtag vores nyheder direkte i din indbakke

Kunne du lide denne appbefaling? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag flere tips og tricks fra Fullrate.


 
 
 
 
 

Læs også:

Langsomt internet? Sådan forstærker du din WiFi-forbindelse

Langsomt internet? Sådan forstærker du din WiFi-forbindelse

Fullrate Speedtester

Fullrate Speedtester: Test din WiFi-forbindelse

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op