Dårligt WiFi i hjemmet? Brug en WiFi-scanner [TIP]

"Hvis du vil teste en persons tålmodighed, giv personen en langsom WiFi-forbindelse". Denne påstand bliver kun mere og mere aktuel i takt med, at flere og flere enheder kommer på WiFi-forbindelsen derhjemme, og folk streamer underholdningstjenester over alt i boligen. For få ting er mere frustrerende end at forsøge at streame ens yndlingsserie på HBO eller Netflix via en sløv og langsom WiFi-forbindelse. Men det er muligt at optimere signalet - og her er en WiFi-scanner et godt redskab at have ved hånden.

Kimie Olsen | Redaktionen
Af Kimie Olsen | Redaktionen

Først og fremmest kan vi få et fact på plads. Du er måske ikke klar over det, men din WiFi-hastighed vil aldrig 100% matche den internethastighed, du har via en kablet-forbindelse. Det skyldes netop, at WiFi-signalet er trådløst, og derfor kan signalet blive påvirket af mange ting.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal leve med dårligt WiFi. For der er ting, du kan gøre for at forbedre dit WiFi-signal derhjemme. Det hele starter med at finde ud af, hvor problemerne er - og det er her, at en WiFi-scanner (også omtalt som en WiFi analyzer) kommer ind i billedet.
 

Hvad er en WiFi-scanner?

En WiFi-scanner er en app, du henter ned på din smartphone. Appen kan herefter hjælpe dig med at analysere dit netværk, så du kan justere det og få de bedst mulige WiFi-hastigheder der, hvor du primært benytter dig af dit WiFi.
 

Hvordan virker En WiFi-scanner?

Har du problemer med dit WiFi derhjemme, kan det være svært at finde ud af, hvor udfordringerne er og løse dem uden at forringe WiFi-signalet et andet sted. Der er som sagt mange ting, der kan påvirke dit WiFi-signal fx placeringen af routeren, din boligs layout ift. etager og vægge eller sågar dine naboers WiFi.

Med en WiFi-scanner kan du gå rundt og måle WiFi-signalet, de steder, hvor du primært benytter det fx i sofaen, i sengen eller måske køkkenet. Scanneren måler, hvor mange Mbits eller procent, der bliver leveret det enkelte sted.

Når du har målt de steder, hvor du primært benytter WiFi, kan du se, hvor udfordringer er, og forsøge at forbedre signalet ved at foretage forskellige ting fx at flytte routeren. Læs også: 8 råd, der sikrer dig det bedste WiFi [TIP].

Derefter kan du foretage målinger igen, de samme steder, og se om signalet er blevet bedre - eller værre andre steder. Til sidst vil du have optimeret dit trådløse netværk de steder, hvor du primært benytter WiFi i dit hjem.

100% Wifi App

Fullrates 100% WiFi app adskiller sig fra mange andre WiFi-scannere. Den er på dansk, den er simpel og brugervenlig uden alt for mange tekniske detaljer, og du kan navngive dine målingssteder – hvilket er rigtig smart, når du skal sammenligne målingerne. Sidst, men ikke mindst, så kommer appen med tips til, hvad du kan gøre for at forbedre dit WiFi-signal dér, hvor du har problemer. Du har også mulighed for at lave en hastighedstest i appen.

Appen er gratis, og kan hentes af alle - altså ikke kun Fullrate-kunder. Scanneren kan også bruges hjemme hos andre, fx venner eller forældre, hvor man hopper på deres netværk, og derefter måler.

Se videoen nedenfor, hvor Jørgen fortæller, hvordan appen virker.

Pris: Gratis for alle
Fås til: iOS Android
 

 
 
 
 
 

Læs også:

8 råd, der sikrer dig det bedste WiFi [TIP]

8 råd, der sikrer dig det bedste WiFi

10 vigtige råd til dig, der benytter gratis WiFi [TIP]

10 vigtige råd til dig, der benytter gratis WiFi [TIP]