4 APPS DER SIKRER DIG DE BEDSTE PRISER PÅ BLACK FRIDAY
Black Friday er nærmest en helligdag i USA, og folk ligger gerne i kø i flere dage for at sikre sig de bedste tilbud. Så slemt står det dog ikke til herhjemme, selvom vi danskere efterhånden også har taget tilbudsfredagen til os.
Hos Fullrate elsker vi naturligvis også gode tilbud, så Black Friday er selvfølgelig en dato, vi ser meget frem til. Men tilbudsjunglen kan være svær at navigere rundt i, så hvordan sikrer du dig de største procenter på dagen? I denne artikel har vi samlet fire apps, der gør livet lidt lettere frem mod Black Friday, så du i sidste ende får mest muligt ud af dine penge.
21. november 2018
BLACK FRIDAY DANMARK
Første punkt på listen er godt nok ikke en app, men siden er så smart, at vi ikke kunne lade være at tage den med.
Black Friday Danmark er en oversigt med mere end 300 danske butikker og webshops, som er kendt for at have gode tilbud frem mod Black Friday. Med butikker og brands som eksempelvis Boozt.com, Skousen og Emirates er der lidt for enhver smag, og du er dermed garanteret det fulde overblik inden Black Friday.
Hjemmeside: Black Friday Danmark
minetilbud
Minetilbud er en virtuel udgave af tilbudsavisen, og den er derfor uundværlig i jagten på de gode Black Friday-tilbud.
Appen er primært kendt for sine tilbudsaviser fra dagligvarebutikker, men der findes også tilbudsaviser fra bl.a. Elgiganten, POWER og Humac. På deres hjemmeside har Minetilbud desuden samlet tilbudsaviser fra butikker, som har dedikeret en tilbudsavis specifikt til Black Friday 2018. Du finder oversigten her.
Pris: Gratis
Fås til: iOS, Android
pricerunner
Har du helt styr på, hvilket TV eller hvilken smartphone du skal have købt på Black Friday? Så er PriceRunners app med garanti noget for dig.
PriceRunner er Danmarks største sammenligningstjeneste med priser på mere end 1.000.000 produkter. Når du åbner appen, søger du blot på det produkt, du ønsker at sammenligne priser på, hvorefter du får en prioriteret liste over de billigste priser på netop det produkt. Herfra bliver du dirigeret videre til den givne webshop, hvorfra du kan købe produktet. Så slipper du også for at skulle ud i de fysiske butikker og stå i kø. Akkurat som med Black Friday Danmark og Minetilbud har PriceRunner også samlet en liste over de bedste Black Friday-kampagner. Du finder listen her.
Pris: Gratis
Fås til: iOS
storebox
Vælger du at besøge de fysiske butikker, kan appen Storebox hjælpe dig med at holde styr på alle bonnerne.
Storebox er en app fra Nets, der samler alle dine bonner elektronisk. Du opretter dig blot som bruger og tilknytter dit betalingskort. Når du så betaler med kortet fremadrettet, vil du, i stedet for at få en fysisk bon, modtage bonnen i Storebox. Appen kan desuden tilknyttes Mobile Pay og e-Boks.
Pris: Gratis
Fås til: iOS, Android
tyvstart black friday med fullrate
Pssst… Hos Fullrate har vi tyvstartet Black Friday, og du kan derfor allerede nu få fingrene i vores Black Friday kup. Ved køb af mobilabonnementet 15 timer + 35 GB til 149/md får du Garmins stilrene sportsur Forerunner 35 til særpris på blot 99,-.

Læs også:
Udløbet Kodeord
Din adgangskode er udløbet. For at logge ind skal du oprette en ny.
Indtast venligst det kundenummer og email-adresse du har registreret hos os.
Anmodning Sendt
Du vil inden for kort tid modtage en e-mail, hvor du kan nulstille dit kodeord.