Bitcoin og Ethereum: Hvad er kryptovaluta?

Valuta og økonomi er ikke, hvad det har været. Den elektroniske tidsalder er over os, og selv vores penge er blevet data på internettet. Flere og flere bruger elektroniske betalingsformer såsom MobilePay og betalingskort, men der er også en ny betalingsform på vej, som faktisk har været undervejs i mange år. Mød Bitcoin og Ethereum - eller som de også kaldes under fællesbetegnelse; kryptovaluta.

Af Mads Pedersen | Redaktionen

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin blev skabt af Satoshi Nakamoto, et pseudonym, så ingen ved egentlig, hvem der oprindeligt skabte Bitcoin og filosofien bag denne. Faktum er dog, at Bitcoin så dagens lys for første gang i 2008.
Men for at forstå, hvad kryptovaluta er, er man nødt til at forstå nogle af kernekoncepterne bag. Disse er blandt andre:
  • Kryptografi, som er en betegnelse for det at bruge kryptering ift. kommunikation og information, så det holdes sikkert.
  • Mining, som er en måde at "udvinde" Bitcoins ved verificering af transaktioner.
Krypteringen består bl.a. i, at man har en krypteret adresse, hvortil en Bitcoin-transaktion skal foretages. Denne kommer fra en såkaldt "wallet", eller tegnebog, som man har liggende på sin computer. Fra denne wallet laver man en adresse, der fx kan se således ud: 1SaMpLErtHGFAu5fIhjGHakUy6sQ5Jh79T.

Umiddelbart ligner det volapyk, men ikke desto mindre er det en adresse, som den wallet, der tilhører afsenderen af Bitcoins, forstår.
Det er en unik adresse, der er umådelig svær at spore, idet der bag adressen ligger en SHA-256 kryptering. Adressen kan bruges flere gange, ligesom du bruger modtagerens telefonnummer, når du overfører via MobilePay. Flere vælger dog at oprette en ny adresse for hver transaktion, hvilket sørger for, at sikkerheden, og ikke mindst anonymiteten, er i top.

Informationer om alle Bitcoin-transaktioner opbevares i en hovedbog også kaldet "blockchain". Alle overførsler skal verificeres via en offentlig krypteringsnøgle. Verificeringen har det formål at sikre, at det er den rette afsender, der sender det rette beløb til den rette modtager. Altså foregår der i verificeringen en slags dekryptering af overførslen.

Verificeringen er noget, der sluger kræfter, og hvor finder man en maskine, der kan sørge for, at denne opgave bliver udført?
Svaret er: Ingen steder. Derfor må opgaven udliciteres, og det er her, at Bitcoin-mining kommer ind i billedet.
Rundt om i verden står der tusindvis af computere, hvis brugere har sørget for, at de står og udfører denne opgave 24/7. Arbejdet er ulønnet, men som Bitcoin-miner får man dog en belønning for arbejdet. For hvert tiende minut får man en brøkdel af en Bitcoin, der, via kursen på Bitcoins, selvfølgelig har en monetær værdi.

Ethereum er den næstmest udbredte form for kryptovaluta - efter Bitcoin

Bitcoin er den mest udbredte form for kryptovaluta - derefter kommer Ethereum. Foto: Flickr.com/BTC Keychain

Hvorfor bruge kryptovaluta?

Der er mange grunde til, at folk vil give sig i kast med kryptovaluta, men en af hovedårsagerne er den førnævnte anonymitet.
Anonymiteten gør, at det er umådeligt svært for andre, heriblandt regeringer, politi og efterretningstjenester at opsnappe, hvem der har sendt pengene, og hvem der modtager dem.

Dette er også en af hovedårsagerne til, at Bitcoins - og kryptovaluta generelt - har fået et dårligt omdømme. Når man siger Bitcoins eller kryptovaluta, så kommer man nemt til at tænke på onlinesvindlere, hackere og deslige, men kryptovaluta har også et pænere og mere lovlydigt formål.

I Danmark er der flere og flere butikker, der anser Bitcoins som gangbar valuta på lige fod med den danske krone, men for den almindelige dansker mangler det store gennembrud stadig. Dels skyldes det manglende viden om denne nye form for valuta. Mange forstår simpelthen ikke, hvad kryptovaluta betyder, og hvordan man i det hele taget bruger Bitcoins eller anden kryptovaluta.
For den almindelige dansker kan det også være svært at komme i gang med kryptovaluta. Det kræver en smule teknisk viden om bl.a. computere og kryptering, men for dem, der kommer i gang med kryptovaluta, er der flere fordele.
 

Fordele ved kryptovaluta

  • Kryptovaluta er 100% anonymt. Hvis vi tager Bitcoin som eksempel, så ligger der en 256-bit kryptering bag såvel modtagerens som afsenderens Bitcoin-adresse. Denne kryptering tager årevis at bryde - hvis det da overhovedet lykkes.
  • Minimalt transaktionsgebyr. Modsat nogle pengeoverførselstjenester i Danmark, men endnu flere i resten af verden, så koster det stort set ingenting at overføre Bitcoins. Gebyret ligger på cirka 25 øre pr. overførsel, og gebyret går til personen, eller "mineren", der via sin computer verificerer overførslen.

Ulemper VED KRYPTOVALUTA

  • Kræver teknisk viden. At komme i gang med at handle og bruge kryptovaluta kræver en smule teknisk viden. En online wallet skal opsættes, og man skal lave en krypteret adresse til sine Bitcoins.
  • Markedet er ikke stabilt... endnu. Lige siden Bitcoins opstart i 2008 har markedet været meget svingende. Mens 1 Bitcoin i skrivende stund, 25. oktober 2017, koster cirka 35.000 kr., skal vi ikke længere tilbage end marts 2017 for at se 1 Bitcoin være ca. 8.000 kr. værd.
  • Ikke mange butikker godtager Bitcoin. Som tidligere nævnt mangler Bitcoin, og kryptovaluta generelt, stadig sit store gennembrud herhjemme i andedammen. Derfor er der endnu ikke mange butikker, der accepterer betaling via Bitcoin eller anden kryptovaluta.

Bitcoin vs Ethereum

Mens denne artikel mest har drejet sig om den ældre kending Bitcoin, så er der for nyligt kommet en ny dreng i klassen, nemlig Ethereum.

Megen af filosofien er ens i de to former for kryptovaluta, men der ligger meget til forskel bag kulissen. Uden at gå for meget ned i de tekniske detaljer, så har den ældre kryptovaluta Bitcoin en "block time" på 10 minutter. Det betyder, at der kan gå op til 10 minutter før de penge, man overfører til en modtager, rent faktisk lander hos modtageren. De 10 minutter er altså den tid, det tager for en overførsel at blive verificeret.

Ethereum benytter imidlertid en anden, nyere protocol, kaldet GHOST. Her sigtes der efter en "block time" på 12 sekunder. Altså sker overførsler med Ethereum langt hurtigere end med Bitcoin. Derudover er en anden forskel, at antallet af Bitcoins ligger fast. Det er ikke tilfældet med Ethereum, hvor antallet af mønter, eller ether, kan udvides - ganske ligesom gammeldags pengesedler. Dermed er Ethereum også langt værre ramt af inflation, som i øjeblikket ligger på 20% om året. Dette skal naturligvis tages med et gran salt, da Ethereum endnu ikke er så etableret en valuta, som Bitcoin er.

 


 
 
 
 
 

Læs også:


WiFi-standarder fra starten til i dag

WiFi-standarder fra starten til i dag

8 råd, der sikrer dig det bedste WiFi [TIP]

8 råd, der sikrer dig det bedste WiFi [TIP]