5 apps til din roadtrip [TIP]

Jacob Roland Pedersen | Redaktionen
Af Jacob Roland Pedersen | Redaktionen
Sommerferie er over os, hvilket betyder, at mange er ved at pakke bilerne til årets roadtrip mod syden. Vi har samlet en række apps, der kan gøre din roadtrip endnu federe, og det kan tilføjes, at har du et EU-mobilabonnement, kan du bruge din mobil uden, at det kommer til at koste noget, da en del af dataen kan bruges rundt om i Europa.

 

1. Spotted by Locals

Hvis du ønsker at undgå turistfælderne på din tur gennem Europa, er Spotted by Locals en god app at have installeret på din mobil. Spotted by Locals er en verdensomspændende app, hvor lokale ”Spotters” skriver om deres yndlingssteder i deres egen by. Appen bliver hele tiden opdateret, så du ikke bliver vildledt. Appen kan også benyttes offline.

Hent til Android her. Hent til iPhone her.

 

2. HERE WeGo

HERE WeGo er den eneste app, du har brug for, for at finde rundt i storbyen på din ferie. Appen giver dig ruter til både cykel, bil og offentlig transport, så du kan navigere dig frem til din destination uden problemer. Det eneste du skal bekymre dig om, er at vælge den løsning, der passer dig bedst. Hvis du ønsker at være på forkant med situationen, kan du også planlægge din rute hjemmefra og se priser på offentlig transport samt parkeringsmuligheder osv.

Du kan få trinvis vejledning på din tur, men du kan også downloade et kort hjemmefra, så du kan finde frem, selvom du er offline.

Hent til Android her. Hent til iPhone her.

 

3. Rødt kort

Skrækscenariet på bilturen er, at bilen bryder sammen, og man står med håret i postkassen. Hvis du har en helt normal dansk kaskoforsikring på din bil, så er denne app perfekt til dig. Rødt kort (SOS International) giver dig nemlig vejhjælp i Europa - hurtigt og nemt. Du skal blot åbne appen, indtaste de nødvendige informationer om skaden, og herefter sendes anmeldelsen sammen med dine GPS-oplysninger til (SOS) vagtcentral, så du ikke selv skal forklare, hvor du befinder dig.

Hent til Android her. Hent til iPhone her.
 


 

4. Hotel Tonight

På en roadtrip igennem Europa er det fedt, at kunne tage nogle spontane beslutninger og pludselig ændre kurs undervejs. Med Hotel Tonight kan I roligt være spontane og stadig have et sted at sove samme aften, da Hotel Tonight giver dig mulighed for at booke et hotel i sidste øjeblik. Du har også mulighed for at booke frem i tiden.

Hent til Android her. Hent til iPhone her.

 

5. TripAdvisor

Når det kommer til tips til spisesteder og lignende på ferien, er det nærmest ikke muligt at komme udenom TripAdvisor. De fleste har efterhånden hørt om TripAdvisor, og det er der god grund til. Med TripAdvisor appen kan du finde priser på hotelværelser, finde restauranter i dit område og booke bord, finde seværdigheder og meget mere. Det bedste af det hele er, at du kan finde tusindvis af anmeldelser af diverse spisesteder og seværdigheder fra andre brugere. Derudover kan du se billeder fra restauranter mm., så du ved, hvad du går ind til. TripAdvisor er et absolut must have til sommerens roadtrip.

Hent til Android her. Hent til iPhone her.


 

BONUSTIP: Download film på streamingtjenester

Flere streamingtjenester så som Netflix og Viaplay tilbyder, at man kan downloade film og afsnit af serier på forhånd, så man kan se dem offline. Selvom du har et EU-mobilabonnement, sluger streaming en stor mængde data, og det vil derfor være en stor fordel at have downloaded filmene inden ferien. Med lidt film på tabletten er børnene også godt underholdt på den lange køretur. 


 
 
 
 
 

Læs også:

Tips til at gøre din festival smartere [TIP]

Tips til at gøre din festival smartere [TIP]

6 nyttige apps til din rejse [TIP]

6 nyttige apps til din rejse [TIP]

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op