APPBEFALING: Hent disse 2 apps og vær med til at redde liv

Af Andreas Bjørk Tousig | Redaktionen

14. januar 2019

Hvert år rammes ca. 3.500 danskere af hjertestop uden for landets hospitaler. Chancen for at overleve et hjertestop er dog tredoblet i løbet af de seneste 16 år, og det skyldes blandt andet det øgede fokus på tidlig hjertelungeredning samt det stigende antal hjertestartere.

I denne uges appbefaling ser vi nærmere på, hvordan du, ved hjælp af to apps fra TrygFonden, kan bidrage til, at flere danskere overlever hjertestop uden for hospital i fremtiden.

TrygFonden hjertestart

TrygFonden Hjertestart er en app, alle burde have på deres telefon, og jeg vil vove at påstå, at den er så simpel, at alle kan finde ud af at bruge den. Når du starter appen får du tre muligheder:

Appens primære feature er et kort, der viser alle registrerede hjertestartere i Danmark. Du skal blot tillade, at appen må bruge din nuværende lokalitet, og så kan du se de hjertestartere, der er tættest på dig. Når du zoomer ind på kortet, vil du opleve, at hjertestarterne er markeret med et grønt, gult eller rødt logo. Grønne hjertestartere er frit tilgængelige 24 timer i døgnet, hvorimod gule hjertestartere kun kan tilgås inden for bestemte åbningstider. De hjertestartere der er markeret med rødt er låst inde, og der skal man typisk ringe til en kontaktperson for at få adgang. Klikker du på hjertestarteren kan du se alt fra eventuelle åbningstider til en beskrivelse og et billede af hjertestarterens placering.

Ud over kortet har TrygFonden Hjertestart en feature, som mange af os på et tidspunkt har lært, men som de færreste måske kan huske 100%. Det drejer sig om hjertelungeredning, og hvad du skal gøre, hvis du er vidne til en akut nødsituation. Med appen bliver du taget i hånden fra start og guidet igennem hele processen fra undersøgelse af bevidsthed til udøvelse af hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Sidst men ikke mindst kan du via appen ringe 1-1-2.

Pris: Gratis.
Fås til: iOS, Android, Windows Phone

  • Appbefaling: Duolingo - vælg et sprog
  • Appbefaling: Duolingo - vælg et mål
  • Appbefaling: Duolingo - hvilken lyd passer til tegnet?
  • Appbefaling: Duolingo - hvilken lyd passer til tegnet?
 
 

TrygFonden hjerteløber

Chancen for at overleve et hjertestop falder med 10% pr. minut, før hjælpen når frem. Det er derfor vigtigt, at personen med hjertestop hjælpes hurtigst muligt.

Med TrygFonden Hjerteløber kan du frivilligt melde dig som hjerteløber, der løber ud med en hjertestarter og yder førstehjælp, hvis alarmcentralen registrerer et hjertestop i nærheden af dig. For at kunne tilmelde sig som hjerteløber skal du være fyldt 18 år og være i stand til at yde hjertelungeredning. Hvis du ikke har helt styr på sidstnævnte, kan appen dog guide dig igennem processen, ligesom det er tilfældet med TrygFonden Hjertestart.

Når du har tilmeldt dig som hjerteløber, er der egentlig ikke mere at gøre. Skulle en person i nærheden af dig få hjertestop, vil du få en alarm på din telefon, hvor du bliver spurgt, om du har mulighed for at løbe afsted mod en hjertestarter. Hvis du accepterer, åbner appen et kort med din nuværende placering, den nærmeste hjertestarter samt placeringen for personen med hjertestop. Herfra er det bare om at tage benene på nakken og løbe afsted mod hjertestarteren.

Har du ikke mulighed for at løbe afsted, eller opdager du først alarmen på et senere tidspunkt, må du bare ikke få dårlig samvittighed. Der er på landsplan 37.000 tilmeldte, så chancen for at en anden hjerteløber kan tage opgaven er relativ stor.

Det er i skrivende stund kun muligt at blive hjerteløber, hvis man er bosat i Region Hovedstaden eller Region Midtjylland.

Pris: Gratis.
Fås til: iOS, Android

  • Appbefaling: Duolingo - vælg et sprog
  • Appbefaling: Duolingo - vælg et mål
  • Appbefaling: Duolingo - hvilken lyd passer til tegnet?
 
 

 
 
 
 
 

Læs også:

Appbefaling: Ta’ Det - gratis ting nær dig

Appbefaling: Ta’ Det - gratis ting nær dig

Sådan sikrer du dig mod ransomware [TIP]

Sådan sikrer du dig mod ransomware [TIP]

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op