APPBEFALING: Ønskeskyen

Julen står for døren med alt fra julemusik til pebernødder og guirlander. Det betyder, at de fleste af os skal til at skrive en ønskeseddel, som vi skal sende rundt til dem, vi holder af. Nu behøver du dog ikke længere skrive ønskerne ned på en seddel eller samle dem i et Word-dokument. Med denne uges appbefaling, Ønskeskyen, kan du lave en virtuel ønskeseddel, som du nemt kan dele med venner og familie.

Af Andreas Bjørk Tousig | Redaktionen

3. december 2018

Saml alle gaveønsker ét sted

Ønskeskyen er en cloud-baseret app, der samler alle dine gaveønsker ét sted. Du kan oprette ønskesedler til juleaften, fødselsdagen eller noget helt tredje. Det er kun fantasien, der sætter grænser!

Når du skal tilføje ønsker til ønskelisten, får du to valgmuligheder. Du kan enten oprette ønsket automatisk ved at indsætte et link eller oprette ønsket manuelt. Vælger du ”automatisk”, henter appen selv alle nødvendige detaljer såsom pris og billeder af ønsket. Har du derimod fundet et gaveønske i en fysisk butik, kan du vælge at oprette ønsket manuelt og uploade dine egne billeder.

Så snart du har delt din ønskesky med dine nærmeste, har de mulighed for at reservere den gave, de ønsker at give. På den måde slipper du for at skulle bytte flere af gaverne igen.

 

Få hjælp til gaveidéerne

Har du stadig ikke helt styr på, hvad du skal ønske dig? Så kan Ønskeskyen også hjælpe med det. I appen er der samlet en række inspirerende lister med julegaveidéer til ham og hende. Derudover er der idéer til boligønsker samt gaveidéer, der er dedikeret til alt fra bøger til fodbold, så der burde være lidt for enhver smag.

Pris: Gratis
Fås til: iOS, Android

  • Appbefaling: Duolingo - vælg et sprog
  • Appbefaling: Duolingo - vælg et mål
  • Appbefaling: Duolingo - hvilken lyd passer til tegnet?
 
 

 
 
 
 
 

Læs også:

Appbefaling: Ta’ Det - gratis ting nær dig

Appbefaling: Ta’ Det - gratis ting nær dig

Sådan sikrer du dig mod ransomware [TIP]

Sådan sikrer du dig mod ransomware [TIP]

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op