APPBEFALING: Kahoot!

Har du styr på selskabslegen til julefrokosten, nytårsaften eller den næste hyggeaften med vennerne? Hvis ikke, bør du se nærmere på denne uges appbefaling, Kahoot!.

Af Andreas Bjørk Tousig | Redaktionen

11. december 2018

quiz mod venner, familie og kollegaer

Kahoot! er en brugergenereret quiz-app, hvor brugerne nemt kan oprette, dele og deltage i quizzer om alt mellem himmel og jord. Foruden appen kan Kahoot! også spilles i browseren på din smartphone, tablet eller computer, og samlet set har Kahoot! mere end 70 millioner aktive brugere om måneden.

Kahoot! er dog ikke kun et sjovt indslag til familiefesten eller julefrokosten. Flere og flere virksomheder gør brug af quiz-platformen, ligesom størstedelen af de danske skoleelever har stiftet bekendtskab med Kahoot!’s univers.

 

Sådan bruger du kahoot!

Når du har hentet appen, er du klar til at lave din egen quiz eller deltage i de 60 millioner offentlige quizzer, som andre brugere har lavet.

Hvis du vil bygge din egen quiz fra bunden, trykker du på ”Create”, hvorfra du skal indsætte titel, beskrivelse og et coverbillede. Her kan du også vælge, om quizzen skal være tilgængelig for alle appens brugere, eller om den kun skal kunne spilles af dig og dem, du deler den med. Når det er gjort, kan du tilføje dine spørgsmål, som skal have mellem to og fire svarmuligheder. Til sidst skal du vælge, hvor lang tid deltagerne skal have til at svare på spørgsmålet, og herfra burde du være klar til næste spørgsmål. Er der alligevel noget, du har glemt, vil appen fortælle dig, hvad du mangler for at kunne gå videre.

Skal du derimod deltage i en quiz, skal du indtaste quizzens kode. Spørgsmålene kan enten blive vist på din smartphone eller på en storskærm, og svarmulighederne inddeles så i Kahoot!’s fire velkendte farver; rød, gul, grøn og blå. Alle dem der har svaret rigtigt får så point ud fra, hvor hurtigt de har svaret på spørgsmålet. Den foreløbige stilling vil løbende blive vist, og det kan hurtigt give anledning til hån og drillerier fra de andre deltagere.
 
Pris: Gratis
Fås til: iOS, Android

  • Appbefaling: Duolingo - vælg et sprog
  • Appbefaling: Duolingo - vælg et mål
  • Appbefaling: Duolingo - hvilken lyd passer til tegnet?
  • Appbefaling: Duolingo - hvilken lyd passer til tegnet?
  • Appbefaling: Duolingo - hvilken lyd passer til tegnet?
 
 

 
 
 
 
 

Læs også:

Appbefaling: Ta’ Det - gratis ting nær dig

Appbefaling: Ta’ Det - gratis ting nær dig

Sådan sikrer du dig mod ransomware [TIP]

Sådan sikrer du dig mod ransomware [TIP]

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op