4 STEDER DU IKKE SKAL PLACERE DIN ROUTER

Af Stephanie Brinch Italiano | Redaktionen

10. september 2019

Langt de fleste routere er placeret et knap så optimalt sted i hjemmet. Faktisk så spiller placeringen af din router ofte den største rolle i dækningsproblemer. Det er smartest at placere din router i det rum, hvor du befinder dig mest eller der, hvor du vil have den bedste og stærkeste forbindelse. 

Du er naturligvis ikke selv herre over, i hvilke(t) rum din internetforbindelse kommer ind i hjemmet, hvilket er ret afgørende for placeringen af din router. Er du fx uheldig at dit internetstik er placeret i kælderen, så kan det være nødvendigt at forstærke din WiFi forbindelse med en WiFi extender eller lign., da det sjældent kan anbefales at forlænge selve internetkablet.  

Kommer internettet ind i dit hjem et lidt mere centralt sted, så findes der en god tommelfingerregel.
Forestil dig forbindelsen som en lysstråle. Hvis du kan se routeren, så er der bedre chance for at du får en god internetforbindelse – men der er selvfølgelig undtagelser!

Nedenfor ser du eksempler på typiske routerplaceringer, som du dog bør holde dig fra: 

Dårlige routerplaceringer 

 

1. I køkkenet

Bestemte materialer kan forstyrre din routers trådløse signal. Det kan være både beton, mursten og især metal. Undgå derfor at placere din router i køkkenet, hvor der ofte er mere metal. Din mikroovn gør heller ikke noget godt, hvis du gerne vil optimere din forbindelse.
 

2. Bag sofaen 

Det er godt at placere sin router der, hvor man opholder sig mest. Det er ofte stuen i stuen men vær opmærksom på, at det er er en rigtig dårlig idé at gemme routeren væk bag sofaen, hvor signalet ikke kan strømme frit. Det mest optimale er desuden at sætte routeren højt. 
 

3. Inde i skabet

Lad være med at gemme routeren væk inde i et skab. Det er især en dårlig idé, hvis skabet er et vitrineskab, eller hvis det er lavet af metal.
 

4. I vindueskarmen

Vil du have internet på terrassen eller i værkstedet, har du måske sat routeren i vinduet, men det er faktisk det værste, du kan gøre. Moderne lavenergiruder har nemlig ofte en meget tynd metalfilm pådampet, som blokerer for WiFi-signalet.

Hvad gør man så, hvis man gerne vil skjule sin router?


Nu skal man passe på, hvad man siger, men det hænder, at især det feminine køn ikke synes, routerens æstetik  passer så godt ind i indretningen. Vil du gerne camouflere din router, så kan du placere den i én af de populære plastikfoldekasser, en fletkurv eller en stofkasse. Du må dog ikke lukke den helt til, da det kan være brandfarligt. Placer den gerne ovenpå et skab så den står højt og ikke er gemt væk bag andre ting. 

Tjek hastigheden i alle hjørner af dit hjem

Driller forbindelsen på kontoret eller på førstesalen? Så hent vores WiFi-scanner, 100% WiFi, som vil fortælle dig, hvordan WiFi-signalets styrke er i alle dine rum.

hent i= nu på=

 
 
 
 
 

Læs også:

Langsomt internet? Sådan forstærker du din WiFi-forbindelse

Langsomt internet? Sådan forstærker du din WiFi-forbindelse

Fullrate Speedtester: Test din WiFi-forbindelse

Fullrate speedtester: Test din WiFi-forbindelse

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op