3d secure: Sådan undgår du afbrydelser ved online shopping

Af Lasse Schou Rasmussen | Redaktionen

22. oktober 2019

Er du klædt på til årets største shopping-dag? Black Friday nærmer sig med hastige skridt, og det indebærer måske, at du skal bruge dit kreditkort, til at handle på internettet. Nedenfor kan du blive klogere på hvad 3D Secure er og hvorfor du bør tilmelde dig ordningen.

HVad er 3d secure?

Nethandel er steget kraftigt, og stiger fortsat, i popularitet. Af sikkerhedsmæssige årsager er flere og flere danske og europæiske netbutikker begyndt at anvende 3D Secure på deres hjemmesider.  

3D Secure, som er en fælles betegnelse for de tre sikkerhedsløsninger der findes til Visa, MasterCard og Dankort, hjælper med at beskytte dig, når du handler ind på internettet. For Visa hedder sikkerhedsløsningen ”Verified by Visa”, for MasterCard ”MasterCard Identity Check” og for Dankort ”Dankort Secured by Nets”. 

3D Secure fungerer som et ekstra sikkerhedstrin, der er skabt til at beskytte dig, når du shopper online. 3D Secure er i stigende grad ved at blive en fast del af købsprocessen på diverse hjemmesider - så vil du være klar til at shoppe online, så bør du sætte dit telefonnummer og kreditkort op til 3D Secure, så er du fri for at skulle bruge NemID, når du skal gennemføre et køb.

sådan fungerer det 

Efter tilmelding og ved nethandel på hjemmesider der anvender sikkerhedsløsningerne for Mastercard, Visa og Dankort, vil du, ved køb der overstiger 450 kroner, få tilsendt en sms med en engangskode. 

Denne kode bruges til at bekræfte betalingen med. Når den indtastede engangskode er godkendt, kan du færdiggøre din handel. Taster du engangskoden forkert, bliver betalingen afvist. En kort og simpel ordning, der er med til at øge sikkerheden omkring dig, når du handler på nettet. 

Sådan tilmelder du dig 3d secure 

Gå ind på Nets og derefter: 

  • Indtast dit kortnummer til det betalingskort, der skal tilmeldes sikkerhedsordningen
  • Log på med dit NemID
  • Indtast dit mobilnummer og klik på bekræft. Herefter modtager du en engangskode, du skal bruge på næste side 
  • Indtast engangskoden og tryk bekræft
  • Dit betalingskort og mobilnummer er nu tilmeldt 3D Secure
Du er nu tilmeldt 3D Secure og klar til at shoppe løs til Black Friday. 

 

Modtag vores nyheder direkte i din indbakke

Kunne du lide denne appbefaling? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag flere tips og tricks fra Fullrate.


 
 
 
 
 

Læs også:

Appbefaling: NemID nøgleapp

4 apps der sikrer dig de bedste priser på black friday

Se om dine facebookdata er blevet lækket [tip]

appbefaling: dankort app 

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op