11 tips til Samsung Galaxy S8 og S8+ [TIP]

Din mobil kan gemme på smarte funktioner, du ikke lige var klar over. Derfor giver vi dig her 11 tips til Galaxy S8 og S8+, så du måske kan få endnu mere ud af den.

Michael Berthelsen | Supportchef
Af Michael Berthelsen | Supportchef

1. Udstræk apps til det nye skærmformat

Da det nye skærmformat i 18,5/9 er anderledes ift. 16/9 formatet, som vi normalt ser på mobiltelefoner, er det ikke alle applikationer, der selv optimerer til det nye format. Når du er inde i en applikation, kan du trykke let på ”seneste apps”. Her kan du for den pågældende app vælge at udstrække til 18,5/9 formatet. På samme måde sætter du tilbage til standardformatet 16/9. 

Vil du gerne sikre dig, at alle dine foretrukne applikationer er i det nye format, kan du under Indstillinger > Skærm > Fuldskærmsapps ændre på dette.

Afspiller du YouTube videoer, kan du ligeledes vælge at strække formatet ud i 18,5/9. Her skal du trykke én enkelt gang på skærmen, mens videoen afspilles, og herefter trykke på knappen, der strækker formatet ud, så det fylder hele skærmen.

2. Se flere apps på samme tid

Galaxy S8's nye skærmformat indbyder til at køre to apps på samme tid - såkaldt ”multi vinduesvisning”. For at få det til at fungere skal du i den ønskede app holde ”seneste apps” nede, indtil den ryger til toppen af skærmen. Herefter kan du vælge den applikation, du ønsker, skal ligge i bunden. Bemærk, at det ikke er alle apps, der er gearet til at køre i ”multi vinduesvisning”.

Ved at holde ”seneste apps” nede igen, går du tilbage i fuldskærmsvisning.

3. Ændring af genveje i notifikationsgardinet

Via notifikationsgardinet, du hiver ned fra toppen af skærmen, har du adgang til genveje så som at aktivere WiFi og Bluetooth eller sætte på flymode. Ønsker du at fjerne eller ændre rækkefølge på nogle af disse, kan du trykke på de tre prikker øverst til højre, når notifikationsgardinet er trukket helt ned. Her kan du vælge rækkefølge samt gitter, der giver mulighed for at få vist 3x3, 4x3 eller 5x3 genveje.

4. Oplåsning af Galaxy S8 med irisscanner

En af nyhederne i dette års Galaxy S-serie er irisscanning, altså at du kan benytte din iris til at låse Galaxy S8/S8+ med. Som identificering er irisscanning op til 200 gange mere sikkert end fingeraftrykslæsning.

For at registrere din iris skal du gå til Indstillinger > Låseskærm og sikkerhed > Irisscanner. Her vælger du ”Iris” under ”Skærmlåsningstype”. I samme menu kan du vælge at registrere dit ansigt samt fingeraftryk, hvis du i stedet vælger at benytte en alternativ oplåsningsmetode. Du kan kombinere irisgenkendelse og fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse og fingeraftryk.

5. Ændring af skærmopløsning til WQHD+

Når du tager din Galaxy S8/S8+ i brug, er skærmopløsningen som standard sat til FullHD+ opløsning (2220x1080). Men displayet giver mulighed for endnu højere opløsning - nemlig WQHD+ (2960x1440). Det vil give dig et endnu skarpere display, men vær opmærksom på, at det også betyder, at din batteritid bliver opbrugt lidt hurtigere.

Du ændrer opløsningen under Indstillinger > Skærm > Skærmopløsning

6. Slå fingersensorbevægelse til

Galaxy S8/S8+ er første Samsung mobil, hvor fingeraftrykslæseren er placeret bagpå. Det giver nogle ekstra muligheder for at benytte den til styring af telefonen fx kan du benytte den til at hive notifikationsgardinet op og ned.

Du slår det til og fra under Indstillinger > Avancerede funktioner > Fingersensorbevægelser

7. Aktivér enkelthåndstilstand

Samsungs nye topmodeller kan være en stor håndfuld at betjene. Derfor har du mulighed for at gøre det lidt nemmere via "Enkelthåndsbetjening". Det betyder, at skærmbilledet gøres mindre, og du dermed nemmere kan nå toppen og hjørnerne uden, at tommelfingeren går i krampe.

Under Indstillinger > Avancerede funktioner > Enkelthåndstilstand kan du vælge, om du skal aktivere det med 3 hurtige tryk på ”hjem-knappen” eller ved at stryge diagonalt opad fra et af de nederste hjørner.

8. Hurtig opstart af kamera

Du har mulighed for at åbne kamera'et ved at trykke to gange hurtigt på den fysiske powerknap. Det virker både fra slukket og tændt skærm. Før det virker, skal genvejen aktiveres under Indstillinger > Avancerede funktioner > Start kamera hurtigt.

9. Indstil "Forstyr ikke" funktion

Ønsker du ikke at blive forstyrret i din nattesøvn, kan du slå ”Forstyr ikke” til i notifikationsgardinet. Du kan også tilpasse en tidsplan for, hvornår du ikke vil forstyrres. Her skal du ind i Indstillinger > Lyde og Vibration > Forstyr ikke. Endvidere kan du tilføje undtagelser for opkald, beskeder mv., som "Forstyr ikke" skal ignorere. Det vil sige, at selvom du har ”Forstyr ikke” slået til, vil du stadig blive notificeres, hvis fx dit barn ringer.

10. Benyt blåt lys-filter for bedre søvn

Via notifikationsgardinet har du mulighed for at aktivere blåt lys-filter, der nedtoner de blå farver i displayet. Det gør det mere behageligt at se på ved aftentid, og kan give dig en bedre nattesøvn. Læs mere om blåt lys-filter her.

Vil du lave en tilpasset tidsplan, skal du ind under Indstillinger > Skærm > Blåt lys-filter. Her kan du bestemme, hvornår filteret skal slå til og fra. Du kan også lade Galaxy S8/S8+ slå det til og fra automatisk ud fra solop- og nedgang.

11. Tag et screenshot

Der er to måder, du kan tage et screenshot på din Galaxy S8/S8+. Enten kan du slå "Smart skærmbillede" til, eller du kan gøre det på den mere lavpraktiske måde ved at holde volume ned + powerknappen nede samtidig.

"Smart skærmbillede" slår du til under Indstillinger > Avancerede funktioner > Smart skærmbillede. Herefter
 kan du tage et screenshot ved at stryge kanten af din hånd over skærmen.


 
 
 
 
 

Læs også:

Samsung Galaxy S8: Samsung er tilbage i absolut topform [TEST]

Samsung Galaxy S8: Samsung er tilbage i absolut topform [TEST]

Sådan opsætter du SwiftKey på din mobil [TIP]

Sådan opsætter du SwiftKey på din mobil [TIP]

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op