Foto: RFRSH

10 ting, der gør CS:GO til en social aktivitet [esport]

I samarbejde med RFRSH

Hvad laver en gamer egentlig? Og hvilke fordomme bliver de mødt med? Svarene er mangeartede, men noget af det, der kan overraske folk, er de store sociale gevinster, der kan være ved at spille computerspil. 

Gaming skaber ofte sociale sammenhænge, hvor kommunikation, interaktion, gensidig konkurrence, sammenligninger samt decideret samarbejde med andre gamere er både nødvendigt og en del af hele konceptet. Der er med andre ord meget mere i det end den “gammeldags” fordom om, at gamere sidder alene på et værelse, og isolerer sig fra omverden. 

I Counter-Strike er du stærkt afhængig af dine holdkammerater, og vil du opnå resultater, er du tvunget til at kunne agere socialt, tage imod og analysere information samt kommunikere præcist med dine holdkammerater, som hver især har deres kommunikationsform. På den måde bliver sociale evner og forståelse en central del af spillet for både amatører og professionelle. 

Her er 10 gode grunde til, at CS:GO er en social aktivitet.
 

1. Konkurrenceelementet
 
Fordybelsen i at blive den bedste med og mod dine venner skaber sociale bånd. Måske nogen ville sige, at det ikke altid er en god social sammenhæng at konkurrere, men konkurrencen er vigtig for et hold og den dynamik, der følger med. Hør med når Magisk fra Astralis fortæller om det at være et hold:

 
  1.  
  2. 2. Ændringen i mainstream spil; fra singleplayer- til multiplayer-spil

Før i tiden var det mindst lige så almindeligt, at et spil kun var designet til en enkelt spiller. I dag er en stor del af spillene designet til at skulle spilles i fællesskab. Man er altså afhængig af andre mennesker, der bliver ens holdkammerater i kortere eller længere tid, og man er hinandens forudsætning for at løse opgaven og vinde spillet.
 
  1. 3. Communities

I takt med, at et spil udvikler sig og bliver større, skabes der samtidig en række af fællesskaber, der fordyber sig i forskellige elementer af spillet. Det kan eksempelvis være i forbindelse med skins, cosplay, competitive scener, subreddits osv. På den måde kan man mange steder opsøge et fællesskab med andre på tværs af platforme og i det virkelige liv. 
 
4. Udbredelsen af esport-foreninger

Det er i dag muligt at sende sin søn eller datter til den lokale esport-forening for at starte til CS:GO eller esport, som var det den klassiske fodbold- eller håndboldtræning. Dét, tidligere generationer er vokset op med, findes stadig, men altså nu også for gamere. På den måde opnår man også foreningslivet i esportens verden, og generelt er det en god ide, at lade de unge mennesker indgå i et fysisk fællesskab også. Er du eller dit barn aktiv gamer, er der mange fordele ved at blive en del af en forening eller en klub; sociale, læringsmæssige samt rammerne, der spilles under.
 
5. CS:GO bliver mainstream

CS:GO bliver i større grad et velkendt samtaleemne i de danske stuer. Særligt de store TV-stationer har fået øjnene op for Counter-Strike, og både TV2 og DR3 har sendt flere turneringer på landsdækkende TV. DR3 havde sågar seerrekord i november 2017 under BLAST Pro Series i København. Så flere og flere kender CS:GO, og det bliver et mere hyppigt samtaleemne for personer helt uden CS:GO-erfaring.  Næsten halvdelen af alle Counter-Strike seere spiller faktisk ikke selv. På linje med fodbold er det dog et samtaleemne og et fællesskab, der opstår via spillet og dets aktører.
 
6. Øget digitalisering
 
Alting foregår online i dag. De sociale medier er med til at skabe endnu mere social interaktion i hele verden - og på tværs af verdensdele. Langt de fleste er efterhånden til stede på de sociale medier, hvor man kan have et fællesskab om Counter-Strike i Facebook-grupper, Twitter-tråde og lignende. Den digitale verden giver også mulighed for at dele klip fra spillet med hinanden og skabe et fællesskab om de gode aktioner - uanset hvor man er. 
 
7. At spille på hold
 
Når man spiller på et hold, er man gensidigt meget vigtige for hinanden, og holdånd er et vigtigt socialt element. Det fortæller Xyp9x og Gla1ve fra Astralis om her:


8. LAN-party
 
LAN-parties giver rig mulighed for at få et stærkt netværk i esport, og man tilbringer mange gode timer med mange nye mennesker. Hør hvad det har betydet for drengene fra Astralis her:


9. Esport på skoleskemaet
 
Rundt om i landet tilbyder flere og flere skoler samt efterskoler esports-linjer af den ene eller anden slags. Det er både i folkeskoleklasser, efterskoler og på gymnasiale uddannelser, at disse linjer springer frem. Dermed får man også et klassefællesskab om CS:GO og esport, som kan danne et meget stærkt fællesskab, når ens klassekammerater også bliver holdkammerater i esportens verden, og man kan knytte stærke sociale bånd i skoletiden også.
 
10. Længerevarende online-venskaber
 
Venskaber og fællesskaber kan også opstå med folk, man ikke kender, inden man bevæger sig ud i esportens verden. Online-venskaber og online holdkammerater kan holde ved i mange år, og kan skabe et fællesskab med folk, man ellers ikke havde mødt. Så selv de, der ikke kommer i foreninger eller på esportslinjer, kan få et fællesskab på tværs af hverdagens grupper og geografi. 
 
Med andre ord så skifter tiderne. Hvad der for blot få år siden var en subkultur og en sluttet kreds i manges øjne, er i dag en platform, hvor mennesker på tværs af alder, køn, race eller geografi mødes og interagerer med hinanden. 
 
Det sociale element er stærkt i esport, og er kun blevet styrket ved, at flere er kommet med på vognen, og kan tale med om esport over køkkenbordet eller i skolegården - rejsen fra drenge- eller pigeværelsets skrivebord til allemandseje er godt i gang, og den bringer et øget fællesskab og gode sociale aktiviteter med sig.  
 
Omfavn det, brug det, tal om det og deltag. Det er faktisk sjovere og en større social aktivitet end de fleste forestiller sig.

Få hurtigt og stabilt bredbånd hos fullrate

Hos Fullrate får du bredbånd til nogle af Danmarks laveste priser. Vi tilbyder både DSL og COAX med forskellige hastigheder. Se her, hvad vi kan tilbyde dig.

Du kan også tjekke din internethastighed med Fullrates hastighedstest her.


 
 
 
 
 

Læs også:

Danmark, en miniputnation globalt, men en stormagt i Counter-Strike

Danmark, en miniputnation globalt, men en stormagt i Counter-Strike


Hvordan ser en uge, i en professionel esports-udøvers liv, ud?

Hvordan ser en uge, i en professionel esports-udøvers liv, ud?

 
 
 
*Skal udfyldes

NB: Hvis du har spørgsmål til dit nuværende Fullrate produkt
skal du kontakte kundeservice.

Tak for din opmærksomhed. Vi ringer indenfor 24 timer - eller først kommende arbejdsdag.

Vi glæder os til at finde den bedste løsning til dig.

Luk

Har du brug for hjælp til at vælge abonnement?

Ring mig op