Nu med 100.000 kunder
Vi er rigtig glade for at kunne sige velkommen til kunde nummer 100.000.
Med mindre end fire år på bagen er vi selv ret stolte af at have nået så langt på så kort tid - specielt når vi kun har været landsdækkende i godt et år.
Og selvom vi aldrig gør forskel på vores kunder, har vi valgt at sige tak til kunde nummer 100.000 med en opgradering og et helt års abonnement uden beregning.
Vi indrømmer blankt, at det kniber med at huske fornavnene på alle, men vi gør vores bedste for at give vores kunder en så personlig betjening som overhovedet muligt. Vores kunder er mere end et nummer, og vi lover at fortsætte den høje servicestandard, som vi er kendt for, uanset antallet af kunder.
Med jævne mellemrum gør vi det både billigere og hurtigere at være Fullrate-kunde, og vi har konstant fokus på nye produkter og hastigheder. Senest har vi lanceret et nyt mobilt bredbåndsprodukt til kun 99 kr./md., og vi åbnede for nyligt for vores hidtil hurtigste forbindelser: 25 og 40 Mbit. Vi har rigtig store forventninger til 2010 – både hvad angår nye lanceringer og markedsandele.
Så vi stopper ikke ved 100.000. Der er stadig mange potentielle Fullrate-kunder derude, og kobbernettet har bestemt ikke aftjent sin værnepligt endnu.