Ny æra med mobilt bredbånd
Det er med en vis stolthed, at vi nu lancerer Fullrates mobile bredbånd. De seneste par måneder har over 600 pilotkunder testet vores mobile bredbåndsløsning og givet feedback og kommet med forbedringsforslag. En stor tak til alle, der har deltaget.
Vores pilottest har vist efterspørgsel på både højere båndbredde og yderligere data. Derfor har vi hævet vores grænse for frit forbrug til 10 GB pr. måned og samtidig besluttet at lancere et produkt med højere hastighed, der er baseret på standarden turbo 3G.
Vores tilbud starter med hastigheder på op til 1 Mbit som sælges til 149 kr. pr. måneden for kunder, der i forvejen har en almindelig bredbåndsløsning hos Fullrate. Du kan læse mere om vores produkter og priser på mobilt bredbånd her.
Vi håber vores nye produkt vil blive taget lige så godt imod som vores øvrige produkter og ser frem til at tilbyde 1000-vis af kunder mobilt bredbånd.
Pressemeddelelsen om dagens lancering findes her.
Mvh
Peter Mægbæk
Comments
Det kunne være dejligt, hvis i introducerede et mobilt abonnement, hvor man kan købe adgang fra dag til dag - i stedet for at være bundet til en fast månedspris på det mobil bredbånd.
Det er begrænset hvor meget man bruger det mobile bredbånd i hverdagen, når man har Fullrate derhjemme.
Posted by: Kitty Jensen | 30.03.2009 12:45
hej Kitty
Mange tak for dit indlæg.
Et abonnement, der kan aktiveres i en kortere periode, er bestemt en mulighed, som vil indgå i vores fremtidige overvejelser. Vi har imidlertid i første omgang valgt at lancere mobilt bredbånd til en fast månedlig pris med et forbrugsloft på 10 GB, da dette er en god løsning til kunder, der er meget på farten eller kunder, der ønsker mobilt bredbånd som et alternativ til alm. bredbånd.
Venlig hilsen
Toke
Produktchef
Posted by: Fullrate
|
31.03.2009 09:20
Ja det er super fedt det nye tilbud i har Fullrate :)
Christopher
Posted by: Bredbånd priser guide | 07.04.2010 14:18