Fullrate fejrer fremragende resultat
I dag offentliggør Fullrate årsrapporten for 2007, hvor vi gør op hvordan året er gået for firmaet på det økonomiske område, altså om det er lykkedes os at tjene flere penge end det har kostet at levere bredbånd til nu over 40.000 kunder.
Alle aktieselskaber i Danmark har pligt til at udarbejde et regnskab for hvert år og i vores tilfælde bliver det ikke nogen sur pligt, men en sand fornøjelse, at sende det reviderede regnskab ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
2007 er nemlig det første hele kalenderår hvor Fullrate har leveret bredbånd i Danmark, og samtidig det første år hvor Fullrates forretning giver overskud.
Det lyder måske trivielt, for meningen med at drive virksomhed er jo netop at give overskud, men telebranchen kan være et barsk sted at drive forretning, og det er bestemt ingen selvfølge at blive overskudsgivende så hurtigt efter lancering.
Det er derfor et ekstremt vigtigt resultat i Fullrates historie, som vi er glade for og stolte over at have opnået.
Vi har nu bevist, at det ER muligt at hæve hastigheden og sænke prisen på bredbånd, og samtidig drive en overskudsgivende forretning.
Det er et meget vigtigt signal til vores kunder, vores ansatte og alle de partnere vi arbejder sammen med i hverdagen; Fullrate er en sund virksomhed, med gode produkter, glade kunder og landets bedste priser på bredbånd og telefoni.
Men vi har ikke tænkt os at hvile på laurbærrene, vi ved at vi skal gøre os fortjent til jeres valg af Fullrate hver eneste dag.
Jeg lover derfor, at vi også i 2008 vil arbejde benhårdt for at udbrede Fullrates bredbånd til flest mulige matrikelnumre i Danmark, og vi har da også indledt det nye år med prissænkninger på 10 og 20 Mbit produkterne, så vi fastholder den skarpe pris og kvalitet.
Tak for at du valgte Fullrate, og velkommen til alle jer der kommer til i 2008!
Hilsen fra Stig og alle os i Fullrate
Du kan finde pressemedelelsen med vores regnskabstal her.