Fullrate er fair & beklager !
I takt med vores udbygninger af dækningsområder sidste efterår, gentog vi over flere måneder et kampagnetilbud med en ekstra billig oprettelse på 99,- kr. Vi valgte at forlænge kampagnen flere gange, fordi vi gerne ville give kunder i nye dækningsområder samme mulighed for at komme hurtigt og billigt i gang med en ordentlig internetforbindelse. I Fullrate følte vi at det var en god måde at sikre en lige og fair behandling for alle kunder.
Forbrugerombudsmanden har imidlertid fundet anledning til at kritisere den måde vi forsøgte at ligestille kunder, og har offentliggjort en påtale hvor han anser denne metode som vildledende.
I Fullrate lægger vi stor vægt på altid at være 100% korrekte i forhold til dansk lovgivning, og vi er derfor kede af, at det som vi syntes var en god service, ikke er acceptabelt hos Forbrugerombudsmanden.
Forbrugerombudsmanden er myndigheden inden for forbrugerområdet og vi har derfor taget hans holdning til efterretning og straks ændret vores markedsføring på dette område.
Vi har også gennemgået vores muligheder for at fortsætte med at behandle alle kunder ens, og har tidligere på året besluttet permanent at nedsætter oprettelsen til 99,- så endnu flere kan få glæde af billig bredbånd.
Vi vil samtidig benytte lejligheden til at beklage, og anmoder alle kunder der mener de har fået deres oprettelse for billigt om at rette henvendelse til os ;-)
Vh
Peter Mægbæk
Markedsdirektør
Comments
RIS og ROS...:-)
Ja, jeg må desværre give forbrugerombudsmanden ret. Havde allerede fra starten godt bemærket hvordan perioden med den billige oprettelse blev forlænget igen og igen. Overvejede også at fortælle Jer (Fullrate) det, i fald I ikke var klar over at det var fyfy - noget i tilsyneladende (læs: 100 % sikkert) godt vidste i forvejen:-) I har da uden tvivl tjent voldsomt godt på "stuntet" i forhold til, hvis I ikke havde gjort det! (?) Altså JEG sparede jo en masse penge i forhold til de der fik Fullrate de efterfølgende måneder til 499 i oprettelse...øhh..nå nej;-) sviiirp sagde pisken:-)
MEN når RIS/ROS regnskabet er gjort op, så fortryder jeg bestemt ikke at jeg, i sin tid, valgte Fullrate! Jer har fået et allerhelvedes godt produkt - et produkt som har været alle de penge, som jeg troede jeg sparede, værd! :-) Så jeg Fullrater videre...
//Mads
Posted by: Mads | 28.06.2007 00:04
Ja, nu er det så lige jeg er lidt bagud. Har først lige set blogen nu. Jeg har beskæftiget mig med markedsføring i mange år og jeg må ærlig talt sige, at jeg mener her at ombudsmanden vist går i lidt for små sko.
Hvor mange gange om året ser vi ikke alle mulige tiltag fra mange forskellige virksomheder for netop at klemme ekstra favorable tilbud ud til kunderne.
Eksempelvis; Hvor mange gange om året har Jydsk sengetøjslager fødselsdag?? Hvor mange mobiltelefoner kan man fra samme selskab købe til 1 kr ved samtidig oprettelse af abonnement?? (Debitel)
Ja, jeg vil ikke trætte med flere eksempler!!
Rent markedsføringsmæssigt og i henhold til §3 er den ikke helt fint... men hvad er efterhånden det, når det drejer sig om af tiltrække kunder. Markedsføringsloven er jo netop til for at man ikke skal snyde forbrugeren eller omgå god markedsskik... ikke at hindre forbrugeren i at udnytte gode tilbud!
Princippet om at ligestille kunderne mener jeg er fuldt ud rimeligt. Man ville jo heller ikke bryder som, at kunder der oprettede deres abonnement indenfor en vis periode, samtidig ville få en bestemt hastighed billigere i en periode end andre kunder, der allerede havde abonnement, som det er set ekselpelvis hos Cybercity.
Nej... det skal gælde alle. Derfor medgiver jeg Fullrate deres initiativ, markedsføringslov eller ej!!
Henrik
Posted by: Henrik | 08.08.2007 03:39
"Vi vil samtidig benytte lejligheden til at beklage, og anmoder alle kunder der mener de har fået deres oprettelse for billigt om at rette henvendelse til os ;-)"
Hahahaha
Posted by: HL | 17.08.2007 20:31