« Nyt i netværket | Main | Driftsinformationer fra Fullrate - nu også via RSS »

Fullrate fejrer fødselsdag

Kære Kunder

I dag er det præcis et år siden at Fullrate blev lanceret med et pressemøde i København. Dengang havde vi som ambition at rulle et splinternyt ADSL2+ net ud i København og tilbyde nye høje båndbredder i hovedstaden til slagkraftigt lave priser.

Det lykkedes over al forventning - vi oplevede en massiv tilslutning til vores koncept med et bedre og billigere produkt, som vi kun kan levere fordi du som kunde medvirker til løsningen. Men det betyder ikke at det er svært at blive Fullrate kunde, tværtimod!

For at blive kunde hos Fullrate kræver vi tre ting:

1) Du skal have en email adresse
2) Du skal betale med dankort eller et andet betalingskort
3) Du skal give os fuldmagt til at sørge for at du bliver tilsluttet Fullrates net og får telefoni og bredbånd, uden at bekymre dig over forløbet

Det er kun fordi der var så mange af jer der syntes at det var en rigtig god ide, at vi i dag kan tilbyde Fullrate til 2 af 3 husstande i Danmark.

Vi ville hjertens gerne levere til alle danskere og i dag dækker vi 2 af 3 danske husstande med ca. 100 telefoncentraler. For at dække hele Danmark kræves det at vi sætter udstyr op på i alt 1.582 steder i Danmark hvor telefonlinjerne ender. Det er ganske enkelt ikke muligt med de vilkår der gælder for adgangen til de danske kobberlinjer, men vi lover at vi konstant vil holde øje med interesselisterne og investere i nye centraler, når det er muligt.

Vi har i året der gik også haft oplevelser vi sådan set gerne ville have været foruden. Da vi startede op var der problemer med leveringstiderne; det fik vi løst ved at sætte os sammen med TDC og tale tingene grundigt igennem, som ligeværdige professionelle parter. Jeg er glad for at kunne sige, at vi i dag i har reduceret vores gennemsnitlige leveringstid med ca. 3 uger.

Vi har også haft tekniske forhindringer - "huller i suppen" - undervejs. Da vi opdagede at nogle kunder havde fået fremsendt udstyr der ikke kunne håndtere 20 Mbit/s måtte vi tage tyren ved hornene. Vi skrev ud til alle de mulige ramte kunder, vi bestilte en softwarerettelse til udstyret fra vores leverandør, og mens vi ventede brugte vi tiden til at udvikle en proces for automatisk opgradering af udstyret. Den blev gennemført med gode tilbagemeldinger.

Når vi skriver om det her, så er det fordi vi gerne vil melde ærligt og klart ud omkring hvad vi står for. Vi vil levere et produkt der giver mere for pengene end alle andre på markedet. Vi vil tage vores brugere seriøst og vi vil insistere på at forbedre os løbende.

Det kan kun lade sig gøre i virkeligheden fordi vi er et team af medarbejdere som tror på det vi laver, og som er klar til at give teknikken en hjælpende hånd når det er nødvendigt.

Teknikken er til for at gøre vores hverdag bedre, og du skal opleve, at det er nemt, effektivt og billigt at være Fullrate kunde, både når du bliver sluttet til vores net og i årene efter.

Jeg vil derfor gerne sige TAK! til alle vores brugere, som har valgt Fullrate i årets løb. Vi er glade for at levere bredbånd til jer, og vi er stolte stolte over, at så mange af jer også anbefaler os til venner og familien!

Vi har valgt at kvittere for jeres tillid ved at sænke priserne, hæve båndbredden - senest til 1 Mbit upload på alle linjer - og udvide vores dækning løbende, så vi kan levere til flest mulige danskere.

Og TAK! til alle der har troet på Fullrate - især vores medarbejdere som er motiverede, professionelle og sjove mennesker der alle sætter en ære i at gøre en forskel.

Og lad os så komme i gang med at gøre det bedre!

Hilsen fra Stifterne

Stig, Kasper, Peter, Haktan, Nicolai

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.fullrate.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/40

Comments

Tillykke! Vi er mange tilfredse og glade kunder der siger tak!

Stort Tillykke herfra... Og tak. I er det bedste jeg har købt til min pc indtil videre... Jeg var ved at løbe tør for troværdige udbydere men så opstod i og det skal i have et stort tak for :-)

Jeg modtager min linie d. 7 maj og jeg må sige jeg kun har roser til hele ordre metoden. Der er information lige fra man trykker bestil til en sms om at i har sendt mit udstyr idag. Flot! Sådan skal det være. Også stor ros til jeres måde at opsige både mit Cybercity abb. og TDC telefoni abb. Det er gået 100% smertefrit.
I er som Cybercity var inde de blev for store og service og levering blev ringe. Hold fast i jeres gode service og informations linie.
Også et Stort Tillykke herfra.
Jeg glæder mig til den dag i levere VDSL2 :)

Tillykke med fødselsdagen, og tak for en god service. Glæder mig til at se hvad det næste år bringer jer, og os. Indtil videre kan jeg kun takke for jeres interesse i at gøre det danske marked bedre. :-)

Hej,
jeg får min forbindelse om 3 uger, men allerede nu tænker jeg på, hvordan det er, at ikke have noget support i week-end og efter kl. 17...
I får flere og flere kunder, men den manglende support, når de fleste er hjemme og har brug for hjælp, kan være "jeres størte fjende" til at fastholde alle nye kunder...

Jeg syntes ikke de skal priotere support efter 17 eller i weekenden.

Det er dyrt at etablere og drive - og har man som kunde brug for det, skal man blot købe sit produkt hos en anden ISP'er.

Det er rigtigt skået til af fullrate.

Men jeg savner et add-on produkt - som "MobilChef" fra telmore - i fullrate regi.

Så man kunne samle flere installationer under een hat - fx som virksomhed, i relation til flere adr. - eller hjemme arbejdsplads(er).
Og i den sammenhæng måtte der godt være en tilkøbs mulighed for døgn service.


.. bare vent, at din forbindelse gå ned 17.01 fredag og du skal vente til kl. 09.00 mandag morgen.

Jeg siger heller ikke, at de skal åbne i døgn drift... men længere end de gør nu. Jeg har valgt Fullrate p.g.a. den højere upload mulighed, ikke fordi de er "billigere".

Det er også sket for mig et par gange at jeg godt ville ha åben support til efter kl.17. - Dog har jeg kunne ringe fra mit arbejde og de har kunne fixe problemet med det samme og uden jeg skulle være tilstede ved routeren, så egentligt har jeg klaret det alligevel på nær nogle enkle gange. En weekend ville dog være utrolig længe at gå rundt uden internet.. Man er vel en smule afhængig ;)

Men nu har jeg ikke haft brug for at ringe til dem i nogle måneder, så egentligt har jeg slet ikke haft tænk på det.

Hvis min ADSL er så vigtig at den ikke kan være nede i weekenden eller om natten ville jeg ikke nøjes med fullrate.
Mig bekendt er det kun TDC Pro ADSL, der giver mulighed for døgn service abn. - Af samme grund, har jeg også en sådan i mit firma..

Omvendt - var der en setup fejl da jeg fik min fullrate leveret, - jeg var i tvivl om det var en fejl, og spurgte andre i newsg. udbydere.xdsl - fullrate kiggede med... og rettede fejlen - i weekenden.
Dét er service.

Rart at høre, at Fullrate er nu stabil... 2 uger og så vil jeg erfare den selv.
Jeg har haft Cybercity via mit arbejde i 11 måneder uden en eneste downtime.
Jeg glæder mig til 2mbit upload

Tillykke med den store succes. Det har i virkelig fortjent. I har lavet en rigtig godt produkt her, der bare bliver bedre og bedre. Jeg er bare ked af, at jeg ikke har mulighed for at ha jeres produkt mere, efter at jeg er flyttet til Bornholm. Jeg har arbejdet i Fullrate i et lille års tid, hvilket jeg har været utroligt glad for. Jeg savner det gode miljø og håber I alle har det godt.

/Simon Dalsgaard Hansen

-Fullrate længe leve... HURRA HURRA HURRA

Tillykke, rigtig dejligt at se :D
Glæder mig ufatteligt meget til i dækker Ordrup området :)

Post a comment

(If you haven't left a comment here before, you may need to be approved by the site owner before your comment will appear. Until then, it won't appear on the entry. Thanks for waiting.)