« januar 2007 | Main | marts 2007 »

19.02.2007

Flere muligheder på MIT FULLRATE!

Vi har igen udvidet vores selvbetjeningsportal MIT FULLRATE med temaet telefoni.

Du kan nu også som Fullrate kunde:

- Se dine udgående opkald [Opkaldsoversigt]
- Få oplyst telefontakster [Telefoni Takster]
- Spærre for udgående opkald til udvalgte destinationer [Spærring]
- Styre dit telefoniforbrug [Saldomaksimum]
- Tilkøbe Fri Telefoni [Fri Telefoni]

Go' fornøjelse!

Hilsen
Haktan & IT-teamet

Downloadhastighed på forbindelser med 20 Mbit

Hvad er problemet?

I nogle produktionsserier af vores standardudstyr er der en softwarefejl, som begrænser maksimalt download til 11-15 Mbit/s. Vi kan ikke identificere alle kunder med denne fejl, fordi selve DSL-forbindelsen kobler op med fuld hastighed, og begrænsningen ligger i "IP-motoren" inde i routeren.

Problemet opleves kun af nogle kunder, og kun for kunder med forbindelser på 20 Mbit.

Der er ikke noget problem for kunder, der anvender trådløst udstyr.

Hvad gør Fullrate?

Vi har identificeret problemet. Vores udstyrsleverandør er i gang med at udarbejde en ændring til vores software, hvilket vil udbedre problemet.

For at identificere de kunder som kan have problemet, er vi ved at indføre en hastighedstest i vores net, som du kan bruge til at måle om din linje yder det, den skal. Hvis målingen viser, at dit udstyr skal opgraderes, vil vi bede dig skrive til os via fullrate.dk/mitfullrate. Vi vil derefter løse problemet sammen med dig.

Vi forventer at have den nye software klar mandag d. 5. marts, hvorefter vi opdaterer alle de routere, som kan være påvirkede.

Alle de kunder, som kan være påvirket, modtager direkte mail fra os, om hvordan vi håndterer problemet.

Hilsen Stig