Fullrate rykker ind i Jylland!
Vi har i Fullrate haft et rigtigt godt år i 2006 og har nu tilsluttet mere end 10.000 kunder i Storkøbenhavn. Det bekræfter, at der er mange som efterspørger en bredbåndsforbindelse, som er simpel og højtydende på samme tid.
Og nu er vi så igen klar til at udvide vores dækningsområde. Vi har brugt nogle måneder til at få etableret de nødvendige fiberforbindelser på tværs i landet, og kan nu byde kunderne velkommen i Aalborg og Århus.
Det betyder, at 200.000 husstande fra i dag får adgang til Fullrates bredbånd - naturligvis på nøjagtig samme vilkår som kunderne i Storkøbenhavn. Vi synes nemlig ikke, at du skal undvære bredbånd op til 20 Mbit, bare fordi du har bosat dig i passende afstand fra København.
Og så gør det jo heller ikke noget at vi har byens bedste priser - telefonabonnementet er altid inkluderet i vores pris, så du kan spare 129,- kr. om måneden, uden at skulle undvære dit fastnetnummer.
Vi glæder os til at levere til jer, og håber at I vil tage lige så godt imod os uden for Storkøbenhavn!
Hilsen Stig, på vej til at krydse Storebælt :-)
Comments
Jamen Velkommen til Jylland, jeg glæder mig til at teste jeres produkter her i Viby J. hvor i er klar d. 6. marts!
Posted by: Daniel Bahl | 30.01.2007 10:27
Hejsa Stig. Hvis i bruger TDC centraler, hvad er så problemmet med at dække DK 99% fra starten. Det har måske nået af gøre med at jeres udstyr skal på en central eller bliver det styret inde fra KBH;)jeg er lidt ny i det og føler med når der er nyt....hvis fullrate er i Køge hvad med Ringsted, der er 26000 mennesker boende;)
Hilsen Lars
Posted by: Lars Christensen | 30.01.2007 10:27
Fedt, så kan I godt lige køre sydpå og sætte en central op i Kolding :)
Posted by: Lasse Havelund | 30.01.2007 13:16
Det var dejligt Fullrate endelige kommer til Århus.
Det ville være rart om I skrev lidt på jeres hjemmeside om hvad man skal gøre når man skifter til en ny Internetleverandør.
Der går utallige rygter om det går galt når folk opsiger deres "råkobber-abonnementer" hos deres gamle udbyder, og TDC herefter kræver at der skal en tenkniker ud. Også selv om der tidligere har været fastnettelefon på adressen.
Skal man opsige sig sit gamle abonnement med virkning efter den etableringsdato Fullrate sætter, eller skal det ske inden?
Posted by: Mads | 30.01.2007 14:43
Hej Lasse,
Fullrate sørger for at opsige kobberbaserede tjenester, dvs. almindelig fastnettelefoni og ADSL-bredbånd. Det kræver at du i bestillingen af Fullrate Bredbånd vælger at overdrage din kobberforbindelse til Fullrate (det mest normale).
Fullrate sørger herefter for opsigelse og koordinering for at sikre en glidende overgang. I den forbindelse vil du få tilsendt en fuldmagt som du skal skrive under og returnere, så vi kan opsige på vejne af dig.
Det er, som rygterne siger, vigtigt at du ikke selv opsiger kobberforbindelse og telefonnummeret, da det kan forhindre en overtagelse.
Håber at det gav lidt afklaring.
Med venlig hilsen,
Haktan / Fullrate
Posted by: Haktan Bulut | 30.01.2007 21:49
Hej,
jeg har ADSL hos CC betalt af min arbejdsgiver og kan ikke opsige den, og fastnet hos TDC.
Jeg vil gerne beholde dem begge, da vi også har nogle ting I ikke tilbyder mht telefoni.
Kan jeg beholde TDC og CC og alligevel får jeres forbindelse? (jeg er kun interesseret i internettet,først og fremmest.)
Jeg er meget glad at måske er den "de facto" TDCs monopol snart slut også her i jylland.
Mvh
Posted by: Carlo | 30.01.2007 22:28
Hej Carlo
Fullrate overtager din nuværende forbindelse, hvis det er muligt. Det vil sige at hvis du har en bredbåndsforbindelse og/eller en telefonlinje, vil vi gå ind og sende de nødvendige fuldmagter for at overtage disse.
Hvis du IKKE ønsker at opsige din nuværende bredbåndsforbindelse/telefonlinje skal du angive at du ikke har en udbyder i bestillingsforløbet på www.fullrate.dk.
Vi vil derefter bestille oprettelse af en ny kobberforbindelse til din bolig.
Du skal dog være opmærksom på, at det koster et teknikergebyr på 699,- kr. hvis der ikke allerede er et ekstra stik i boligen (se vores prisliste).
Det er også sådan, at TDC i nogle tilfælde ikke har kobber nok til den enkelte husstand til at levere en ny forbindelse.
Men vi vil gøre alt hvad vi kan for at levere.
Hilsen
Stig
Posted by: Stig Myken | 30.01.2007 22:38
Velkommen til Århus. Glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med jer engang efter den 6. marts :)
Posted by: Michael | 30.01.2007 23:29
512 kbit i upload?
Suk. Jeg ville hellere havde 4/4 Mbit end min nuværende 8Mbit/512Mbit hvis prisen var den samme.
I ville få langt flere kunder med en "modig" uploadhastighed - f.eks. 10/10 :)
Posted by: allan | 31.01.2007 01:01
Har også bestillet 10/2 mbit. vil lige hør om det bliver muliget på et tidspunkt at få en højer uploadhastighed.
MVh Michael H Nielsne
Aalborg
Posted by: Michael H Nielsen | 31.01.2007 11:04
Hej Allan og Michael
ADSL teknologien, herunder ADSL2+ som Fullrate anvender overalt i nettet, fungerer ved at man genanvender en god gammel analog telefonlinje og laver den til en digital linje.
ADSL er uden sammenligning den mest udbredte bredbåndsteknologi på verdensplan, med omkring en kvart millard leverede porte. Det skyldes primært, at det er muligt at levere masser af båndbredde på en fysisk forbindelse, som allerede findes i de fleste hjem i forvejen.
A står for "Asymmetrical", altså en asymmetrisk forbindelse, som er designet til at levere meget højere båndbredde fra nettet til slutbrugeren end omvendt.
Fullrate er den eneste udbyder i dagens Danmark som tilbyder 2 Mbit upload på ADSL forbindelser. Vi presser altså kobberet maksimalt inden for fysikkens love, for at levere den hurtigst mulige forbindelse til dig.
Af en eller anden grund synes andre operatører ikke at du har brug for så meget båndbredde?
Faktisk kender jeg ikke andre udbydere i verden som tilbyder 2 Mbit upload på ADSL - hvis nogen har et link derude er jeg meget interesseret?
Fullrate - mens du venter på fiber ;-)
Hilsen Stig
Du kan læse mere om xDSL teknologi i praksis i dette materiale:
http://www.fullrate.dk/om_fullrate/presse_materiale/DTU_guest_lecture_May_2006_web_edition.pdf
Posted by: Stig Myken | 31.01.2007 11:35
Hvornår kan I tilbyde jeres tjeneste i Odense?
Posted by: Daniel KJ | 31.01.2007 12:26
Hej Daniel
Det kommer an på hvor du bor.
Du kan indtaste din adresse på www.fullrate.dk og få en forventet leveringsdato.
Hilsen Stig
Posted by: Stig Myken | 01.02.2007 17:01
Helt optimalt at i kommer til Århus, har allerede bestilt. Håber i lever op til det i lover og mine forventninger ;)
Posted by: Lasse | 02.02.2007 14:44
Hej Stig,
her det muligt at bruger egen router/adsl+2 modem i stedet for Jeres Zyxel?
Jeg har det kørende i stedet for CCs Zyxel, og det er meget bedre.
Mvh
Posted by: Carlo | 05.02.2007 18:08
.. til Lasse, jeg har også bestilt og håber lige som dig :-)
Posted by: Carlo | 06.02.2007 17:33
Sidder i Nørresundby og har også lige bestilt. CC kunne ikke levere her (endnu) og desuden kan de ikke levere 2Mbit op. Har ikke fået forbindelsen men selve forløbet indtil nu har været rigtigt informativt. Thums up.
Posted by: Lars | 09.02.2007 19:37
Hej Carlo
Fullrate er baseret på fuldautomatisk masseproduktion, hvor vores net konfigurerer din router ud fra en entydig hardwareadresse på udstyret.
Vi garanterer kun at tjenesten virker med det udstyr vi leverer.
Vi yder ikke support på andet udstyr.
Du skal være opmærksom på, at hvis du ændrer på opsætningen så du efterfølgende ikke kan få bredbåndsforbindelsen til at fungere, så tager vi en pris på 99,- kr. for at få genetableret routerfirmware til korrekt version.
http://www.fullrate.dk/produkter/prisliste_bredbaand.php
Med venlig hilsen
Stig
Posted by: Stig Myken | 11.02.2007 00:52
Tak for dit svar Stig...
det regnede også med og det er fair nok.
Horfor skriver I til mig at Jeres router bliver "genstartet" hver. 8. time? Hvis je bruger nettet, så bliver jeg afbrudt midt i det hele. Lan det virkelige passe? Hvis Jeres standard router kan klare "mosten" så er der ingen grund til at bruge min...
Mvh
Posted by: Carlo | 11.02.2007 20:46
sorry, for de stavefejl... jeg havde fart på... ;-)
Posted by: Carlo | 11.02.2007 22:53
Hej Carlo
Din router genstarter ikke hver 8. time.
Routeren henter sin konfiguration fra Fullrates net hver 8. time, for at sikre at den altid er opdateret og korrekt indstillet.
Routeren genstarter kun hvis der er foretaget ændringer i de indstillinger som vedrører funktionaliteten af Fullrates net, herunder QoS (kvalitetssikring af telefonien) etc.
Fullrate styrer ikke firewall og andre brugervendte indstillinger på LAN siden.
Mvh Stig
Posted by: Stig Myken | 13.02.2007 09:39
Efter flere henvendelser til Jer ang. oprettelse af bredbånd via Fullrate har jeg stadig ikke fået et præcist svar på HVORNÅR det er muligt at betale via VISA Electron betalingskort da det er det eneste betalingskort jeg har og ikke ønsker andet betalingskort fra mit pengeinstitut. Kan løsningen ikke være at beløbet bliver trukket direkte på konto eller via betalingsservice?
jeg har nu i flere år været kunde hos TDC først med alm. modem, derefter via ISDN og nu i flere år via ADSL. MEN..det er nu alt for dyrt at være kunde hos TDC. Har 8Mb down og 512 kb i upload samt bredbåndstelefoni med fri tale til fastnet i DK.
Jeres løsninger er bedre og billigere og jeg ønsker derfor snarest at skifte til Fullrate, men det er jo ikke muligt da jeg strander på betaling.
Håber på et positivt svar fra Jer hurtigst muligt så jeg kan skifte ASAP.
Mvh
Ole i Aalborg
Posted by: Ole Henriksen | 13.02.2007 12:59
Hej Stig.
Dejligt der endelig kommer lidt konkurrence på bredbånds markedet her i Jylland.
Hvornår har i planlagt at udvidde jeres net udenfor selve Århus?
Jeg står i den "U"heldig situation at have bygget nyt hus i Søften (8382 Søften, Hinnerup) og både CC og TDC kan max levere en 2048/512 forbindelse - der er meget langsom i forbindelse med min hjemmearbejdsplads! Så jeg ville MEGET gerne høre om i har nogle forventede planer og ca. datoer for en udviddelse til Søften, Hinnerup området - det ville jo åbne for fornuftige muligheder med de mange nybyggerier og bolig projeket derude ( 70 nyudstykke parceller + Elgårdsmindeparken) for at nævne nogle få ;-)
Mvh. R. Østerbye
Posted by: R. Østerbye | 13.02.2007 13:28
Kære Ole
Vi har spurgt PBS om muligheden for at vores kunder kan anvende VISA Electron som betalingskort for abonnement hos Fullrate:
"Ifølge Visas regler gælder følgende for Visa Electron:
Kortet kan benyttes i POS (terminaler), ATM (pengeautomater) og til manuel kontantudbetaling (f.eks. i bank). Alle transaktioner skal autoriseres og gennemføres elektronisk, dvs. kortet skal aflæses.
Der skal benyttes PIN eller underskrift.
Dette er udgangspunktet.
Herudover KAN en udsteder vælge at acceptere ecommerce-transaktioner med kortet. Men selv om en udsteder accepterer ecommerce-transaktioner med kortet, indebærer det ikke, at udsteder også accepterer eller skal acceptere tilbagevendende betalinger med kortet.
Man kan derfor komme i en situation, hvor den første transaktion går godt, men den/de efterfølgende bliver afvist."
Fullrate benytter PBS som leverandør af betalingstransaktioner og har derfor ikke mulighed for at understøtte VISA Electron.
Mvh Stig
Posted by: Stig Myken | 13.02.2007 15:11
Hej R. Østerby
Fullrates koncept er baseret på levering til kunder i større byområder. Det betyder, at vores net bliver udbredt til 2 ud af 3 husstande i Danmark.
Det betyder også, at der er husstande som vi ikke kan dække nu eller i fremtiden, fordi der er for få telefonforbindelser i lokalområdet.
Mvh Stig
Posted by: Stig Myken | 13.02.2007 15:33
Hej Stig.
Rigtig fedt at i også kommer til Randers (snart)
Sidder nemlig med en forbindelse på toppen af Stofanet og syntes jeg mangler fart.
Men, nu står der at i desværre først kan levere her i byen 31. maj.
Kan jeg så bestille allerede nu og så skifter I automatisk min opkobling over til jer når det er etablerede?
Og hvad med fastnet nummeret jeg vælger? Gemmes det og aktiveres først da eller...
venlig hilsen
Christian Stensgaard
Posted by: Christian Stensgaard | 13.02.2007 20:15
Hej Christian
Du kan allerede nu bestille din Fullrate forbindelse på www.fullrate.dk
Når du har gennemført bestillingen sender vi en fuldmagt til dig, som giver os beføjelse til at overflytte både din bredbåndsforbindelse og telefonforbindelse.
Fem uger før leveringen starter på Randers central modtager du en besked fra os, om at vi starter etablering af kobberforbindelsen til din bolig.
Du får endnu en besked på mail og SMS, når vi modtager bekræftelse på den præcise leveringsdato. Hvis du har DSL-bredbånd på din telefonlinje i dag, skal du altså ikke gøre noget selv.
Vi håndterer overflytningen for dig, og sørger for, at bredbånd og telefoni overflyttes samme dag.
Hvis du har bredbånd på kabel-TV eller igennem din boligforening skal du selv opsige forbindelsen. Vent med at opsige til du har fået en leveringsdato fra os.
Så sørger vi for, at telefonforbindelsen overflyttes samme dag som vi leverer bredbånd til dig.
Venlig hilsen
Stig
Posted by: Stig Myken | 15.02.2007 14:45
Hvor lang tid tager det fra at i har sendt en Kobberparordre til TDC før de normalt vender tilbage? Det er nu 7 dage siden den blev sendt. Jeg er jo spændt på at høre en leveringsdato snart :)
Posted by: Peter Biro | 19.02.2007 10:35
Hej Fullrate,
Jeg har boet i Århus i lidt over 2 år nu, og har ventet og ventet på en internetudbyder (i Danmark i det hele taget) som kunne levere en god opload hastighed, fordi jeg arbejder meget med video- og lydfiler ved mit multimedie/journalistisk arbejde.
Så jeg glæder mig til at kunne oploade 4x hurtigere end før på min snart "gamle" 1024/512 Tele2 forbindelse :-)
Med venlig hilsen,
Sigva
Posted by: Sigva | 28.02.2007 23:29
Hej Sigva
Tak fordi du har valgt os!
Vi er selv meget glade for at kunne tilbyde højere upload til langt lavere priser end resten af markedet. Og især at det kan kombineres frit med alle downloadhastigheder.
Du skal dog være opmærksom på, at kobberkvaliteten (afstand til centralen samt generel stand) kommer til at bestemme om vi kan levere de fulde 2 Mbit upload.
Vi kan love, at vi vil gøre vores bedste for at levere!
Hilsen Stig
Posted by: Stig Myken | 28.02.2007 23:36
Hvornår kommer dette lækre internet til os fynboer der bor på sydfyn :) ,
Jeg bor i Haarby.
Posted by: Rune Greve | 30.03.2007 08:40
Hej Rune - og alle jer andre, som bor i hyggelige nærmiljøer uden storbyens travlhed og trafikos.
Fullrates lave priser er baseret på at vi dels har adgang til fiberforbindelser frem til telefoncentralen, dels at der er tilstrækkelig mange husstande tilkoblet telefoncentralen.
Vi melder løbende ud hvor vi åbner vores netværk, og hvis vi ikke er til stede i dag, så kan du skrive dig på interesselisten, som vi bruger som input til fremtidig udbygning.
Med venlig hilsen
Stig
Posted by: Stig Myken | 30.03.2007 08:59