Når teknikken får hedeslag
Vi har i Fullrate de sidste dage oplevet en kombination af to uafhængige fejl, som har betydet at en del kunder har oplevet problemer med henholdsvis internetadgang og telefonien.
Når man er en virksomhed der lever af at levere netadgang er det altid en frustrerende oplevelse at have netværksproblemer, men det er også en del af realiteterne at produktionsudstyret ind imellem fejler, ligesom der formentlig nu og da smelter en gummisål fast i maskinerne på en træskofabrik, databaser fejler i banker, mobilmaster falder af nettet, eller servere bryder sammen i hostingcentre.
Det afgørende i denne type situationer er evnen til at lokalisere, karakterisere og udbedre fejlen præcist og hurtigst muligt.
I vores tilfælde skulle der en softwareopgradering til på vores DSL udstyr, som løste problemet omkring internetadgang. Herefter var der dog stadig problemer med telefoniadgangen - ikke hele tiden og ikke for alle kunder, men nu og da.
Det undrede vi os en del over, fordi vores netværk er dimensioneret til *meget* trafik, og det viste sig i sidste ende at være en parameter der var sat forkert, så vores firewalludstyr blev kunstigt begrænset til kun at udnytte en del af den installerede kapacitet.
Jeg beklager de gener det har medført, vi har nu stabil drift igen med fuld kapacitet, og ser frem til forsat at koble masser af kunder på vores net.
Stig Myken
Comments
Godt med lidt udmelding, men hvis man kiggede under drift info, så alting dog ud til at være perfekt.
Det kunne i godt gøre bedre.
Posted by: Claus Nielsen | 31.07.2006 21:28
Hej Claus
Vi har i flere omgange meldt ud omkrng driftsforstyrrelser på supportsiden, og vi vil gerne have input til at forbedre kommunikationen.
http://www.fullrate.dk/support/
/Stig
Posted by: Stig Myken | 31.07.2006 23:30
Så kan I måske også fortælle om de udsendte routere lider af hedeslag? Min router (Og mine kammeraters) er så varm, at det nærmest gør ondt hvis man lægger en hånd på overfladen. I kontrast af dette, er jeg ofte ude for - flere gange om dagen - at routeren simpelthen går i baglås. Den vil ikke tillade adgang fra browseren eller normal internet adgang. Med et login via telnet og en genstart af routeren, virker det hele igen. Indtil næste gang den laver problemer..
Posted by: Tommy Bregenborg | 31.07.2006 23:46
Hej
Vedr. snakken omkring drift udmelding..så savnet jeg også lidt på denne front. I kunne f.eks. lave en drift mailliste.. Lidt ala CyberCity, var kunde før og det var jeg meget godt tilfreds med. Så har man altid mulighed for at information om planlagte ændringer som betyder nede tid, da man nok ikke altid tjekker siden.
Med venlig hilsen
Per Hedegaard Christiansen
Posted by: Per Hedegaard Christiansen | 01.08.2006 02:20
Jeg er helt enig med Per !
Opdater jeres hjemmeside med driftinfo og da ingen har post hos jer, burde en driftemail jo komme frem. Men jeg er temlig sikker på at de nedbrud vi har set i weekend ikke var planlagt. Men det skader slet ikke at sende mails, da mange nu kan læse pop3/imap mails i deres telefoner. Vi ved også at Fullrate mestrer SMS, så den vej kan også bruges, kræver blot at man laver et tilmelding i "min fullrate"
Posted by: Claus Nielsen | 01.08.2006 10:37
Hvad med rss?
MVH
DKR
Posted by: Dennis | 01.08.2006 12:46
Jeg kan ikke dy mig for at kommentere denne entry paa Jeres driftstatus side: "28. juli 2006, kl. 20:00 - Fullrates net fungerer stabilt uden forstyrrelser på telefoni eller internet.".
Det virker som om det er en hel event, at Jeres net faktisk *koerer* som det skal hvilket jo ikke er meningen -- og det virker endnu mere komisk nu, naar den er blevet arkiveret og derfor staar som "Seneste lukkede" ;-)
Posted by: Peter Theill | 01.08.2006 13:51