« juni 2006 | Main | august 2006 »

29.07.2006

Når teknikken får hedeslag

Vi har i Fullrate de sidste dage oplevet en kombination af to uafhængige fejl, som har betydet at en del kunder har oplevet problemer med henholdsvis internetadgang og telefonien.

Når man er en virksomhed der lever af at levere netadgang er det altid en frustrerende oplevelse at have netværksproblemer, men det er også en del af realiteterne at produktionsudstyret ind imellem fejler, ligesom der formentlig nu og da smelter en gummisål fast i maskinerne på en træskofabrik, databaser fejler i banker, mobilmaster falder af nettet, eller servere bryder sammen i hostingcentre.

Det afgørende i denne type situationer er evnen til at lokalisere, karakterisere og udbedre fejlen præcist og hurtigst muligt.

I vores tilfælde skulle der en softwareopgradering til på vores DSL udstyr, som løste problemet omkring internetadgang. Herefter var der dog stadig problemer med telefoniadgangen - ikke hele tiden og ikke for alle kunder, men nu og da.

Det undrede vi os en del over, fordi vores netværk er dimensioneret til *meget* trafik, og det viste sig i sidste ende at være en parameter der var sat forkert, så vores firewalludstyr blev kunstigt begrænset til kun at udnytte en del af den installerede kapacitet.

Jeg beklager de gener det har medført, vi har nu stabil drift igen med fuld kapacitet, og ser frem til forsat at koble masser af kunder på vores net.

Stig Myken

03.07.2006

Hvornår og hvordan får jeg mit udstyr fra Fullrate?

Vi har fået en hel del mails der spørger - "Hvornår får jeg min router sendt fra jer?".

Fullrate ADSL2+ routers klar til afhentningDet enkle svar er at vi sender den 10 dage før din online dato, og når vi sender den med posten (dagens forsendelse kan ses på nedenstående billede), så sender vi dig også en email med dit track & trace nummer hos Post Danmark. Vi benytter kun såkaldt forsendelse uden omdeling, fordi vi selv aldrig er hjemme når postbuddet kommer med vores pakker. Med denne type, uden omdeling, får du i stedet blot en note om at der er en pakke til dig på posthuset og du vil kunne hente den samme dag, hvis du er hjemme inden dit posthus lukker.

Det synes vi er bedre service end forsendelse med omdeling, hvor pakkebuddet typisk kører rundt med din pakke, og den først er retur på posthuset dagen efter.