Danmark som den rige verdens DSL taber - indtil Fullrate
En ny analyse over DSL bredbåndsudbuddet i OECD er på banen.
Mit nationalhjerte banker stolt over at Danmark konsekvent formår at snige sig ind på en plads over Mexico, så vi trods alt kun er 4.dårligst på stort set alle punkter, inklusive upload og symmetriske tilbud...
Nå, men så er det jo godt at der er nogen der gør noget for at ændre på hvad der er muligt i det danske marked !
Nu har vi taget fat på upload - hvad er stemningen for symmetriske tjenester ?
/Stig
Klik videre for at få link til analysen og lidt tekno-økonomisk kommentar.
Link til analysen af OECD:
Den økonomiinteresserede vil bemærke, at alle nationale priser i analysen er konverteret til US$, ikke ud fra vekselkursen nede i Danske Bank på hjørnet, men baseret på en PPP (Purchase Power Parity) vurdering af hvad en DKK burde koste ift. US$. Til det formål er anvendt Economists Big Mac Index (som netop har fejret 20 års jubilæum).
Det betyder, at hvis du synes, at de danske priser ikke ser så ringe ud endda i analysen, så er de faktisk betydeligt nedskrevet, fordi en Big Mac er 54% "for dyr" i Danmark - det tæller som en fejl i vekselkursen.
Hvis de havde anvendt den officielle vekselkurs havde Danmark set endnu værre ud på priserne...
/Stig
Comments
Symmetriske tjenester er da en god ide, for dem der har behovet :)
Det er absolut ikke alle som har det behov, og de vil næppe have lyst til at betale for det.
En løsning, hvor det tilkøbes er da fint.
Men en symetrisk forbindelse er vel heller ikke muligt med ADSLxx, så hvilken linietype har man i tankerne ?
Posted by: Dennis Nicolajsen | 14.06.2006 14:34
Ville da absolut ikke ha noget imod symetrisk forbindelse. Men som Dennis Nicolajsen siger, er det da ikke muligt med ADSLxx?
Lad os lige høre mere?
_________
TDC ryk jer nu - Jeg vil ha mit fullrate.
Posted by: Rune | 14.06.2006 15:44
En symetrisk forbindelse vil helt sikkert være at foretrække for dem der har behov for hjemmearbejde via. VPN.
Høje symetriske hastigheder burde vil også være muligt ved hjælp af VDSL.
Bor i et område som ikke pt. dækkes af fullrate, så jeg må nøjes med hvad TDC/CC kan levere.
Posted by: Niels | 14.06.2006 21:21
Tja, efterhånden som software bliver services (bare se Google), så er det vist svært at komme udenom symmetriske forbindelser.
Udviklingen har været nærmest stillestående herhjemme, og man kan da osse læse at TDCs FUD har virket: "Nejda, vi har skam ikke brug for hurtige forbindelser"...
Nej, vi har heller ikke brug for DAB-radio, DVB-tv eller andre tre-bogstavskombinationer?!
Det er da til dels rigtigt, for det er ikke forbindelsen vi har brug for - det er content, services, whatever, som vi kan bruge linien til...
Posted by: Kasper | 15.06.2006 10:53
Forbindelserne behøver vel ikke være symmetriske - jeg regner trods alt ikke med at skulle sende TV hjemmefra, men seriøs upload er nødvendigt for hjemmearbejde.
Web 2.0 betyder bl.a. mere bruger-genereret indhold. Og hvis det skal ud og spadsere, så skal hullet i væggen også kunne bære det...
Posted by: Torben | 20.06.2006 15:14
Jeg har selv længe ventet på mulighed for en symmetrisk tjeneste, til en rimelig pris, og jeg ville være ovenud begejstret hvis det blev muligt igennem fullrate. Er allerede imponeret over den upload i tilbyder, hvilket var en utrolig lettelse i forhold til TDC, og andres, helt grinagtige priser og udbud. Hvis fullrate gjorde en symmetrisk tjeneste tilgængelig ville jeg være på fra dag et.
Kasper -> Er helt enig i at der skal være content tilgængeligt, men samtidig er der jo ingen der udvikler kommercielle services der kræver (for slutbrugeren) utilgængelig teknologi. For det meste går de to ting hånd i hånd, og teknologien skal nok blive benyttet relativt hurtigt.
Posted by: Mark Qvist | 20.06.2006 15:18
Symmetriske tjenester? Ja tak. Jeg kører fra imorgen med 10/1.5mbit - og vil da meget hellere udskifte det med noget der ligner 5/5mbit eller lign. Så ja tak!
Posted by: Bo Krohn | 04.07.2006 16:54
Nu har jeg haft Fullrate i 3 dage, og jeg kan kun sige en ting. symmetriske tjenester ja tak, hvornår?
Posted by: Mark | 06.07.2006 23:48
Ja, det er altsammen meget godt...
Og efter Fullrates indtog, er de store tabere så folk fra Vanløse? Fullrate påstår på deres websites forside, at Fullrate dækker Storkøbenhavn. Det gør de så ikke, for Vanløse er ikke dækket! Se nu at komme i gang Fullrate. Enten dækker I, eller også dækker I ikke. Så kan vi altid begynde at diskutere symmetri efterfølgende.
Posted by: Frank Jørgensen | 19.07.2006 15:15
Frank, Vanløse er lige på trapperne og kunder der har angivet denne central under bestellingsforløbet er blevet tilbudt at de kunne taste deres mail-adresse ind. Alle disse vil vi så kontakte så snart Vanløse er klar til åbne. Og du kan roligt regne med at der heller ikke var noget vi heller ville end at have åbnet central Vanløse (og Søborg) allerede.
Posted by: Kasper Mejlgaard | 20.07.2006 09:22
også ja tak herfra til en Symmetrisk forbindelse, så vi kan få sat nogle ordentlig ftp server op :-D... og hvad der ellers høre med
Posted by: peter | 01.11.2006 13:55