Bredbåndsnet - teknologi og praksis
Vi modtager mange henvendelser omkring de underliggende teknologier som Fullrate anvender til at producere internet- og telefonibredbåndstjenester.
Hvis du har et teknisk gen og er nysgerrig for at vide mere om ADSL2+ og VoIP teknologier som vi anvender i dag, kan du kigge på materialet fra en DTU gæsteforelæsning, som jeg havde fornøjelsen af at præsentere for en uges tid siden for et fuldt auditorium:
http://www.fullrate.dk/om_fullrate/teknik_marked/dtu_guest_lecture_2008.pdf (opdateret i 2008).
Hvis du vil vide lidt om VDSL2 er det også et fint sted at starte. VDSL2 er en kompleks standard som giver mulighed for meget høje båndbredder. VDSL2 anvender meget fleksible frekvensplaner; det betyder at det er nødvendigt at fastsætte et fælles regelsæt på nationalt niveau, så udstyr fra forskellige udbydere ikke forstyrrer hinanden unødigt.
Det vil vi naturligvis skrive om her på tech.bloggen efterhånden som udviklingen skrider frem.
/Stig
Comments
Hej!
Jeg kunne godt tænke mig lidt åbenhed omkring backbone / peerings.
Gerne traceroute funktion ala:
http://trace.tele.dk/
http://www.jay.net/index/support/
vh
Frans
Posted by: Frans Meyer | 31.05.2006 19:31
Hej Frans
Tak for input, jeg vil kigge på værdien af at få en trace/ping facilitet fra vores net.
Mht. peering så er det efterhånden mange år siden at internetudbydere lavede bilaterale peeringer hele vejen rundt.
Det er jo en N^2 funktion for antal aftaler, der slet ikke skalerer ift. personale, og i vore dage har alle store IP transit leverandører fuld konnektivitet der sikrer ordentlige pingtider til udland og indland.
Sagt på en anden måde, så er peeringaftaler noget der hører sidste århundrede til, og på ingen måde et centralt kriterium for valg af internetudbyder - du får gode pingtider hos os og andre.
/Stig
Posted by: Stig Myken | 31.05.2006 22:32
Hej Stig,
Tak for svar!
Mine praktiske oplevelser siger noget andet.
Selv den store, TDC, har været en udfordring. En af de kunder jeg driver IT for, har en kritisk VPN til deres afd. i Paris - plusselig var reply tiden oppe på over 300 ms, fordi trafikken gik rundt om USA. TDC var som udgangspunkt kolde. - Jeg opstøvede selv NOC hos deres transit partner - fik dem delvis i tale - og med hjælp fra den franske del, af kæden - fik de rettet fejlen. Det stod på i ugevis.
Borset fra det - så er TDC selvklart stærke på peerings.
pt. har jeg problemer med port80.se - der åbenbart både levere trafik mellem Holland og flere der er tilstede på netnod.se .
Bl.a. nordu.net og perspektivbredband.se
De udgøre en flaskehals i kæden - jeg har grundigt x-tjekket dét, men de giver ingen repons, trods gentagende henvendelser.
Og jeg vælger at tolke - intet svar, som at jeg har ret.
Både netnod.se og true.nl - gav hurtigt og præcist svar.
Jeg forventer ikke at der er fx 1Gbps konstant ledigt til fx mix.net.mt
Men - jeg mener godt at man kan forvente at være vel connectet til de store knudepunkter i Europa.
Jeg er ellers grundæggende meget tilfreds med perspektivbredband.se - der giver mig meget lav pingtid til de fleste danske/nordiske steder.
Jeg har også lagt en ordre ind hos jer - for det er bestemt også et spændende produkt som jeg forventer mig meget af.
Alene denne blog - og konceptet med pdf og SMS taler sit eget sprog.
vh
Frans
Posted by: Frans | 01.06.2006 16:33
Modem: DSL lampe.
I forbindelse med nedbrud på Herlev central, lige efter opgradering af nettet....er min DSL/ppp-lampe holdt op med at blinke, og lyser nu fast.
Jeg har nu igen telefon og internet: Hvad er forklaringen på modemets ændrede adfærd?
Så vidt jeg kan se er firm ware versionen den samme....
Mvh. Henrik
Posted by: Henrik | 03.01.2007 18:10
Det observerende var nu ikke et resultat eller følge af nedbruddet, men en opgradering af software på vores dslam på Herlev som skete tirsdag morgen. Du har givetvis blot set det under det nedbrud vi havde.
Posted by: Kasper | 04.01.2007 10:59