Main | maj 2006 »

28.04.2006

Fullrate presse

Vi afholdte igår pressemøde og her er (en del) af den omtale vi har fået indtil videre. Den omtale synes vi bestemt godt vi kan være bekendt.

Computerworld
Comon
Politikken
Berlingske Tidende [1], [2] [3] og [4]
Erhvervsbladet
Pc World
Ekstra Bladet
Newz.dk
Tv2 Fyn
Fyns Stiftstidende
BT

Vi modtager gerne flere links som kommentar til denne posting.

/Kasper Mejlgaard

27.04.2006

VoIP og Fullrate

Til dig der ønsker at anvende anden VoIP løsning end Fullrates telefoni: Du er velkommen !

Fullrates produkt er fra starten designet til at være enkelt og effektivt.

Eftersom vi overtager kobberforbindelsen hjem til kunden har vi valgt altid at inkludere en fastnetlinje i løsningen. Det gør vi som en del af basisproduktet.

Hvis du som kunde ønsker at anvende din helt egen VoIP løsning - eller kun vil have mobiltelefon - så er det dit helt eget valg. Det respekterer vi, og hvis du ikke bruger din telefonlinje, ja så får du heller ikke nogen regning for forbrug.

I Fullrate ser vi internet og telefon som en basal kommunikationsydelse. Vi har derfor ikke produkter uden internet eller uden telefon. Det er vores valg; hvis du synes vores produkt og priser er attraktive, håber vi at blive dit valg.

Stig Myken

24.04.2006

Velkommen til Fullrate !

Bredbånd er for dyrt i Danmark

Det er der mange der ved - det nye er, at der er nogen der går noget ved det.

Og hvad vil Fullrate så gøre ved det ?

Vi har allerede rullet udstyr ud i Storkøbenhavn og er klar til at lancere vores tjenester.

Vi mener selv, at det vi tilbyder er bredbånd, som det altid skulle have været. Det betyder at du får mulighed for at sammensætte dit helt personlige produkt:

Er du prisbevidst får du mulighed for at købe et produkt der både giver 2 Mbit/s kapacitet og kvalitetstelefoni med flere hundrede kroners besparelse pr. måned sammenlignet med alle andre i branchen.

Er du til maksimal båndbredde, så kan du vælge helt op til 20 Mbit/s download.

Hvad med upload ?

Hos Fullrate er det dig der bestemmer hvor meget upload du vil have. 512 kbit/s er det mindste vi vil være bekendt at sælge; du kan selv fylde på i trin af 512 kbit/s.

Det er rigtigt; 1,5 Mbit/s upload - for 60 kr. ekstra pr. måned !

Vi glæder os meget til at få lov at være leverandør til bevidste bredbåndsbrugere. Det betyder også, at vi fra første dag vil invitere dig til at give ris, ros og andre kommentarer via vores Weblog.

Vi ser frem til at høre fra dig !

Hilsen Stig, Direktør i Fullrate